I næste uge giver Danish Crown for anden uge i træk 11,50 kroner pr. kg for svin inden for basisvægten på 70,0-87,9 kg.

Prisen på søer får et løft med 20 øre og ligger i næste uge på 8,20 kroner pr. kg for søer over 129,9 kg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Om markedssituationen skriver Danish Crown:

- Lavere slagtninger på det europæiske marked fortsætter denne uge. Det bedre vejr i Nordeuropa giver generelt en lidt større efterspørgsel.

- Skinker, forender og bove handles til lidt stigende priser, og der er også bedre aktivitet på kamme og produktionskød. Nakker handles til stort set uforandrede priser.

- Det engelske bacon marked er stadigt stabilt, og med OL i London er der forventning om en ekstra afsætning i de kommende uger. For markederne uden for Europa er der stadig en god aktivitet.