Lyt til artiklen:

Kinaeksport - fra rekord til nul

00:00
Hastighed: ???x
01:07

Kina har helt stoppet importen af svinekødsudskæringer fra Danish Crown og andre europæiske slagterier. Den pludselige kinesiske opbremsning kom helt bag på Danish Crown, da den ramte for få måneder siden efter nogle forårsmåneder med rekordstor eksport af udskæringer til Kina. Det skriver Jyllands-Posten.

Verdensmarkedet for svinekød blev som følge af den kinesiske opbremsning sendt ud i et kraftigt fald, men Jais Valeur, administrerende direktør i Danish Crown, fastholder ifølge avisen selskabets kinastrategi.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Den her oplevelse ændrer ikke vores strategiske tilgang til Kina. Jeg har hele tiden sagt, at vi ikke skulle satse alt på rødt. En tredjedel af de grise, vi slagter i Danmark, er i perioder blevet eksporteret til Kina, og jeg anser det niveau for at være passende maksimal eksponering, når priserne i Kina er høje. Samtidig har vi hele tiden været meget opmærksomme på at levere et højt serviceniveau til vores gamle faste kunder i blandt andet Europa og Japan, siger Jais Valeuer blandt andet til Jyllands-Posten.