I næste uge giver Danish Crown således 12,40 kroner pr. kg for svin inden for basisvægten på 70,0-87,9 kg. Det er en stigning på 20 øre.
Prisen på søer stiger også og ligger i uge 38 på 9,50 kroner pr. kg for søer over 129,9 kg.
Om markedssituationen skriver Danish Crown:
- De europæiske markeder er uforandrede i forhold til sidste uge. Vi sælger alle delstykker til et stabilt prisniveau.
- På tredjelande-markederne er der fortsat god afsætning til uforandrede priser.