Der er milliarder af både kroner og euro at spare, hvis indsatsen for at forbedre havmiljøet i Østersøen og Kattegat fokuseres på fosfor. Og denne indsats skal vel at mærke ske i de østeuropæiske lande, der udleder spildevand til Østersøen.
Det er resultatet af ny svensk forskning.
Det er professor Lars Håkanson og dr. Andreas C. Bryhn fra Uppsala Universitet, der netop har afsluttet et større forskningsprojekt, hvor de har undersøgt, hvordan man kan begrænse eutrofieringen (= for stor forekomst af næringssalte) i Østersøsystemet ? herunder Kattegat.
Deres løsningsmodel koster cirka 10 procent af prisen for den officielle strategi, som landene omkring Østersøen har vedtaget i HELCOM-samarbejdet (Helsingfors-Kommissionen).
Det er cand. agro. Poul Vejby-Sørensen, Bæredygtigt Landbrug, der gør opmærksom på det nye forskningsresultat, som han håber, de danske forskere i DMU vil studere nøje.
- Det er interessant, fordi vi herhjemme mener, at fosfor ikke betyder ret meget for indsatsen for bedre havmiljø, men fokuserer på fjernelse af kvælstof. Denne forskning viser, at man andre steder i Østersø-området ser andre løsninger, siger Poul Vejby-Sørensen.
Kattegat kan hjælpes fra Baltikum
- Forskerne har fundet frem til, at en "optimal" strategi, hvor fosforudledningerne reduceres til Finske Bugt, til Rigabugten og til Østersøen mellem Åland og de danske stræder, er vurderet som den mest effektive fremgangsmåde til at begrænse eutrofieringen i Kattegat, siger Poul Vejby-Sørensen.
- Denne strategi vurderes at bringe eutrofieringstilstanden for Østersøen inklusive Kattegat på niveau med forholdene omkring 1900-1920 - inden de store forandringer i næringsstoftilførslerne fandt sted mellem 1920 og 1980.
- Omkostningerne til denne "optimale" strategi anslås at blive mellem 200 og 420 millioner euro om året, hvis der fokuseres på de mest omkostningseffektive fosfor-reduktioner i forbindelse med de mest forurenede fjorde og kystnære områder. To achieve cost-effectiveness, one can assume that most of this would go to upgrading urban sewage treatment in the Baltic States, Poland, and other former East Bloc countries.Det vil i praksis betyde, at hovedparten af udgifterne skal gå til opgradering af storbyernes rensningsanlæg i Estland, Letland, Litauen, Polen samt andre tidligere østbloklande. The costs to reduce 15,016 t year ?1 of P and 133,170 t year ?1 of N according to the HELCOM strategy (agreed upon by the Baltic Sea states in November 2007) would be 3,100 million euro year ?1 .
- Omkostningerne ved at opnå reduktioner på cirka 15.000 ton fosfor og cirka 133.000 ton kvælstof om året var ellers beregnet til årligt at ville koste 3.300 millioner euro (godt 23 milliarder kroner) i henhold til HELCOM-strategien, som blev vedtaget af Østersølandene i november 2007 - altså 10 gange så kostbar som den ?optimale? strategi, som de svenske forskere er kommet frem til, siger Bæredygtigt Landbrugs konsulent.
Kvælstofkoncentrationen sænkes med 10 porcent
Poul Vejby-Sørensen påpeger det svenske forskningsresultat som en effektiv måde at forbedre havmiljøet i Kattegat.
- Vi har i Danmark nedbragt udledningen af fosfor med 90 procent, og det er begrænset hvor meget lavere, man kan komme ned. Men der kommer stadig meget fosfor ud fra Østeuropa, og de mængder skal selvfølgelig begrænses.
- Hvis den udledte fosfor-mængde fra udledningerne til Østersøen reduceres med 10.000 ton, vil kvælstofkoncentrationen samtidig blive sænket med 10 procent, og det vil direkte påvirke koncentrationen i Kattegat, fordi langt de fleste næringsstoffer til det bioproduktive overfladevand i Kattegat kommer fra Østersøen.
Påpeger ?risiko? ved at begrænse kvælstof
Poul Vejby-Sørensen påpeger denne virksomme effekt i modsætning til de danske krav om yderligere reduktion i udledningen af kvælstof fra landbruget - krav der blev sat i relief på den nyligt afholdte konference om vandplanerne. Her påpegede innovationschef Flemming Møhlenberg, DHI, at den danske målsætning var, at bringe kvælstofindholdet i Kattegat ned på et lavere niveau end i de omkringliggende have, hvilket Flemming Møhlenberg betegnede som umuligt.
- I udledningen til Østersøen vil det være mere eller mindre spildt at fjerne kvælstof fra udledningen. Så længe, der er så meget fosfor i udledningen, vil enhver reduktion blive kompenseret af kvælstoffikserende cyanobakterier. Nogle forskere finder ligefrem, at der er en ?risiko? ved at begrænse kvælstof på grund af cyanobakteriernes negative miljøeffekt, fordi de ikke indgår i fødekæden og undertiden er giftige.
- I Kattegat har vi masser af fosfor på bunden af fjorde og indre farvande fra tidligere tiders udledning af spildevand. Her spiller kvælstoffiksering endnu kun en mindre rolle, men vi er tæt på grænsen for cyanobakteriernes reelle aktivitet, og der har været et stigende antal i opblomstringer i den periode, hvor den danske kvælstofudledning er blevet halveret, siger Poul Vejby-Sørensen, der mener, at fosfor er nøglen til et bedre vandmiljø - og ikke kvælstof, der via blandt andet cyanobakterierne på den ene side og denitrifikationen på den anden side tilpasser sig fosfor-indholdet.
