Danske politikere er ramt af tunnelsyn - eller rettere: Samfundet er ramt af politikernes tunnelsyn.
Ikke mindst, når det gælder den såkaldte grønne omstilling, udvælger politikerne sig nogle mål og ser bort fra medfølgende uundgåelige konsekvenser. Det gælder på både miljø- og klimaområdet, hvor man ikke bare kan plukke uden at få hele pakken med.
Hvad mon den politiske venstrefløj ville stille op, hvis dens plan om massiv omlægning til økologisk produktion blev gennemført?
Det ville få store miljømæssige konsekvenser, som ikke er gennemtænkt. Det ville endvidere betyde, at klima-evangeliet blev trådt under fode med et CO2-regnskab stik imod klimaplanerne fra samme venstrefløj.
Den ubarmhjertige totale statistik viser, at økologisk produktion giver langt lavere udbytter, end hvad der oftest reklameres med i optimistiske metaanalyser på baggrund af udbyttemålinger fra økologiske propagandister.
Statistikkerne viser, at udbyttet af økologisk dyrkede bælgplanter (der jo optager kvælstof fra atmosfæren) er 20 procent lavere end af tilsvarende konventionelt dyrkede, mens udbyttet af "andre" økologiske afgrøder er 40 procent lavere end af tilsvarende konventionelt dyrkede afgrøder.
Domineres af mælkeproduktion
Hertil kommer, at bælgplanter udgør 2/3 af de økologiske afgrøder, hvorimod de kun udgør 1/3 af de konventionelle afgrøder.
Denne fordobling af bælgplantearealet i økologisk dyrkning påvirker den videre fødevareproduktion, således at økologisk produktion domineres af mælkeprodukter og rødt kød, som ikke helt rammer den grønne klimadagsorden.
På tværs af alle afgrøder er det økologiske udbyttegab cirka 35 procent. Dette udbyttegab betyder, at der kræves 50 procent mere jord for at producere den samme mængde landbrugsafgrøder.
Et krav om 50 procent mere landbrugsjord medfører store ændringer i arealanvendelsen og får vidtrækkende miljøkonsekvenser, som venstrefløjspolitikerne næppe har skænket en tanke, da de udformede deres mantra om udvidet økologisk produktion.
En sammenligning mellem økologiske og konventionelle dyrkningssystemer forudsætter, at miljømæssige konsekvenser forårsaget af ændringer i arealanvendelsen såsom manglende produkter (tømmer, fiber, energi osv.) og manglende økosystemtjenester (kulstofbinding i jord, dyreliv, biodiversitet osv.) regnes med.
Filosofisk syn på naturen
Begrebet økologisk landbrug var oprindeligt - og er stadig i dag - baseret på filosofiske syn på naturen. Det har aldrig været baseret på biologisk videnskab. Naturlige midler og metoder blev antaget at være overlegne.
Økologibevægelsens begrundelse for at opgive mineralsk gødning kan ikke bekræftes videnskabeligt og er direkte forkert.
Efter mere end tre årtier mangler politikerne stadig videnskabelig dokumentation for konceptet om at opgive syntetisk mineralsk gødning som næringsstof til afgrøder.
Det moderne samfund - herunder også dets politikere - er forpligtet til at følge objektive videnskabelige kriterier og ikke ligge under for forudindtagne synspunkter, fordomme eller mystiske overbevisninger.
