Et notat fra Energistyrelsen hævder, at den danske støtte til biogas som hovedregel er mere favorabel end den tyske støtte

Mange går med en formodning om, at det er superfordelagtigt at investere i biogas i Tyskland, mens danske regler gør det næsten uinteressant her i landet.

Vi behøver bare at køre få kilometer syd for den dansk-tyske grænse, så tror vi, at vi får formodningen bekræftet, når vi ser det ene gårdbiogasanlæg efter det andet.

Men formodningen om, at det er økonomisk mere fordelagtigt at opføre biogasanlæg i Tyskland end i Danmark er forkert, hvis man ser på konklusionen i en hovedopgave, som to agrarøkonomer har skrevet som afslutning på deres uddannelse på Bygholm Landbrugsskole.

4.000 tyske anlæg

Tallene dokumenterer ganske vist, at der nærmest har været turbo på i Tyskland, hvor der er opført 4.000 biogasanlæg inden for de seneste fem år.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I Danmark var der kun ti nye fællesbiogasanlæg på vej, da John Jakobsen og Kasper Henricksen skrev deres hovedopgave for nogle måneder siden, og den danske regering har da også først for nylig sat fokus på området og har nu en målsætning om, at der skal opføres 25 danske biogasanlæg inden 2012.

Men det er tilsyneladende ikke afregningspriser eller støtten, der er skyld i den markante forskel på udbredelsen af biogasanlæg i de to lande. Og det er heller ikke reglerne om, hvad der må hældes i et biogasanlæg, der kan forklare forskellen.

Regler og økonomi bedre i Danmark

John Jakobsen og Kasper Henricksen har gennemgået både de danske og de tyske regler og støtteordninger. De konkluderer blandt andet, at der er færre regler for, hvilke ingredienser, der må kommes i et dansk biogasanlæg som såkaldt booster sammenlignet med, hvad der må komme i et tysk anlæg. Det burde tale til fordel for investeringer i danske anlæg.

Når det gælder det økonomiske tilskud, fremlægger de tal fra Energistyrelsen, som viser, at afregningsprisen og den offentlige støtte til et tysk anlæg svarer til 1,70 kroner pr. kubikmeter metan, mens den tilsvarende danske støtte kan opgøres til mellem 2,50 og 2,70 kroner pr. kubikmeter metan. Energistyrelsens tal bekræftes da også i John Jakobsen og Kasper Henricksens hovedopgave, hvor de er gået dybere ned i beregningerne bag tallene.

Det burde også tale til fordel for investering i danske anlæg.

Bedre dansk infrastruktur

Energistyrelsens beregninger er fremlagt i et notat fra marts 2010, som netop har taget udgangspunkt i, at der i den danske debat flere gange har været henvist til, at de økonomiske vilkår for biogasbaseret elproduktion i Tyskland er betydeligt mere favorable end de tilsvarende danske vilkår.

Energistyrelsen påpeger, at det ofte glemmes i denne sammenhæng, at danske biogasanlæg er begunstiget af vores etablerede infrastruktur med mange fjernvarme- og kraftvarmeværker.

"Derfor kan danske biogasanlæg typisk opnå indtægt fra både el- og varmeproduktion, hvorved de opnår højere støtte og generelt bedre økonomi end tilsvarende tyske anlæg, som sjældent har mulighed for levering til fjernvarme- og kraftvarmeværker. Dette forhold er i høj grad gældende i Sønderjylland, som er relativt tæt dækket med decentrale kraftvarmeværker, der anvender naturgas."

Energistyrelsen erkender dog, at der kan tænkes situationer, hvor et givet biogasanlæg med en given biomasse og givne afsætningsmuligheder vil opnå højere støtte under tyske regler end under danske.

"Men generelt må de danske regler bedømmes som værende mere favorable end de tyske," lyder konklusionen fra Energistyrelsen.

Biogas er vejen frem

Når dansk biogas alligevel halter åbenlyst bagefter Tyskland, kan det ifølge John Jakobsen og Kasper Henricksen hænge sammen med flere forhold, og de peger særligt på den økonomiske situation i dansk landbrug, som har gjort det vanskeligt at finansiere investeringer.

Men på baggrund af deres analyse af biogasregler, støttemuligheder og det politiske klima, konkluderer John Jakobsen og Kasper Henricksen, at biogas er vejen frem for dansk landbrug.

Dels ser de biogassen som en metode til at håndtere nogle af bedrifternes miljømæssige udfordringer, og de mener, at biogassen kan blive en interessant ekstra indtægtskilde for landbruget. Endelig mener de, at erhvervets image kan forbedres, når det leverer el, varme og gas til befolkningen, og samtidig kan biogassen bidrage til at sænke samfundets CO2-udledning på en billig måde.

De mener således klart, at biogas er en god vej at gå både for landmanden og for samfundet.