I årtier har vi forbundet ordet sprøjtemidler med store tanke fyldt med kemisk væske, der krævede dødningehoveder og andre voldsomme advarselssignaler. I dag går udviklingen i langt højere grad mod naturlige løsninger.
Det siger forskningsleder Per Kudsk fra Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr ved Aarhus Universitet, som i 25 år har beskæftiget sig indgående med sprøjtemidlernes virkning og udvikling, ifølge magasinet FoodCulture.
- Hvis man ser helt overordnet på udviklingen, så er der to mål, der skal opfyldes. Man skal udvikle produkter, der kan leve op til de skærpede krav til effekter på miljø og sundhed, der er i både Danmark og EU, så sprøjtemidlerne ikke påvirker dyr og mennesker. Og samtidig er der et meget stort behov for at udvikle produkter, der virker på en anden måde end dem, vi har produceret i de sidste mange år, fordi mange planter har udviklet resistens over for sprøjtemidlerne, siger han til FoodCulture.
Ukrudt bliver resistent
Han anslår, at ca. 1 ud af 10 millioner af hver ukrudtsart fra naturens side vil være resistente over for nye sprøjtemidler. Hvis disse sprøjtemidler anvendes år efter år, så vil man slå alt andet ihjel, mens de resistente ukrudtsplanter vil sætte frø og blive dominerende.
- Det er her, de naturlige stoffer kommer ind i billedet. Når man finder stoffer i naturen fra planter, alger og bakterier, har de ofte en helt anden kemisk struktur og en anden virkemåde end de stoffer, man hidtil har arbejdet med, og som er fremstillet i et kemisk laboratorium. Derfor interesserer mange virksomheder sig i disse år for naturens egne giftstoffer. Ofte nedbrydes naturlige stoffer hurtigere end traditionelle sprøjtemidler. Det er blandt andet nødvendigt for at sikre, at planterne ikke slår sig selv ihjel, forklarer Per Kudsk ifølge FoodCulture.
I flere tilfælde er planternes stoffer langt mere giftige end de blandinger, man kan lave i laboratorierne.
- Et klassisk eksempel er nikotin, som man udvinder af planter, og som er et meget giftigt stof. Der er også eksempler på giftstoffer i naturen, som det ikke ville være godt at udvinde, og hvor det ligefrem kan være farligt for mennesker at bruge dem. Det er en udbredt misforståelse, at når bare det er naturligt, så er det ikke farligt, siger han til magasinet.
