Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Opret gratis profil

Mykotoksiner – det er gifftigt

22. jul. 2022 | Indrykket af Nutrimin

Tiden nærmer sig, hvor siloer begynder at rinde ud med korn. I den forbindelse skal vi være opmærksom på toksiner og følgerne af disse.

Del artiklen:

Tag affære

Forgiftning med toksiner medfører dårlig velfærd i besætningen med betydelige resultatmæssige konsekvenser til følge. Der bør derfor gøres noget hurtigt. Tag affære.

Temperatur, fugt og stressede afgrøder

Mykotoksiner er naturligt dannede giftstoffer, lavet af mug- og skimmelsvampe. Væksten af svampe samt produktionen af mykotoksiner er i høj grad styret af faktorer som temperatur og fugt på lageret. Nogle af disse svampe udvikles også i stressede afgrøder.

2021 – en nem og tør høst

Selv om vi er selvforsynende og synes, at vores korn virker sundt og godt, kan vi ikke regne med, at det ikke indeholder skadelige mængder af toksiner. Vi har i 2021 set, at halm har indeholdt store mængder fusarium. Dette selv om 2021 høsten var en tør og nem høst.

Usynlig gift

Vi kan ikke altid se denne usynlige og giftige modspiller. Vi kan også snakke om såkaldte maskerede mykotoksiner. Et maskeret mykotoksin er svær at analysere for, fordi den er dannet af planten selv og først bliver aktiv ved nedbrydning i grisens tarmsystem. Her når den til gengæld fuld toksisk effekt.

Opdeling af toksiner

  • Fusariumtoksiner, stinkbrand og meldrøje dannes i afgrøderne før høst.
  • Ochratoksin dannes som følge af dårlig opbevaring af korn efter høst, manglende nedtørring og for høje temperaturer.
  • Aflatoksin findes hovedsageligt i råvarer fra varmere lande, f.eks. majs og sojaskrå. Det maksimale indhold af aflatoksin er reguleret via lovgivning. Der gennemføres kontroller på området, og normalt er indholdet af aflatoksin under grænseværdierne.

Symptomer ved fusarium-forgiftning:

  • Nedsat ædelyst, manglende tilvækst, diarré og nedsat immunforsvar.
  • For ikke kønsmodne dyr desuden endetarmsfremfald, hævede mælkekirtler og kønslæber.
  • For søer er det ofte reproduktionsproblemer samt kastninger.

Symptomer ved ochratoksin-forgiftning:

  • Nyreskader.
  • Kraftigt øget vandoptagelse.
  • Nedsat foderoptagelse og tilvækst.

Afhjælpning af problemer:

Tilsætning af toksinbinder vil normalt reducere ovennævnte symptomer. Samtidig vil en tilsætning af toksinbinder kunne betragtes som en forsikring.

Mykotoksiner sendt bagud

Toksinbinderne er normalt et sammensat produkt af bl.a. gær og alger i en kompleks struktur, der har den egenskab, at det tiltrækker og fastholder mykotoksiner i tarmene og leder dem med bagud af grisen. På den måde undgår vi, at mykotoksinerne bliver optaget i kroppen.

Rensning og konservering er rett

Rensning af kornet før brug reducerer mængden af toksiner, og vi vil med fordel også kunne rense kornet, inden det lagres. En samtidig konservering af kornet reducerer også forekomst og udvikling af svampe. Vi får her den sidegevinst, at kornets næringsværdi fastholdes. Er der toksiner og svampe i kornet, vil der være tab af energi i kornet. Som en tommelfingerregel vil værdien af dette tab være dobbelt så stor som prisen for en konservering. Rensning og konservering er rettidig omhu.

Syre har effekt på toksiner og bliver betalt af en bedre fodereffektivitet

Tilsætning af syre til drikkevand og vådfoder, så pH kommer under 4, har også en effekt på mug og skimmel, som tit ses i forbindelse med toksinproblemer. Her får vi ydermere den gevinst, at omsætning af foderet i mavetarmsystemet lettes og dermed en bedre fodereffektivitet. Syre har således effekt på udfordrede råvarer og bliver betalt af en bedre fodereffektivitet.

Hos Nutrimin er vi behjælpelige med analyser af korn, vand og færdigfoder. Lad os sammen afklare, om der er et behov for toksinbinder eller syre i dit produktionssystem. Lad os tage en snak om syre, toksiner og toksinbindere.


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS

Udvalgte PARTNERS produkter