Anlægget producerer CO2-neutral energi og økologisk grøngødning. Det giver gården et bedre klimaregnskab og gør med tiden planteavler Bjarne Viller Hansen uafhængig af konventionel husdyrgødning.

Bjarne Viller Hansen er økologisk planteavler og driver 185 hektar lidt uden for Bording i Midtjylland. I 2009 investerede han i landets første økologiske biogasanlæg, som producerer både grøngødning og elektricitet på gården.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bjarne Viller Hansen dyrker havre, rajgræs, gulerødder, persillerod, jordbær, enggræs, kløvergræs, markærter på sine marker.

Indtil videre er Bjarne Viller Hansens anlæg det eneste af sin art i Danmark. Adskillige lignende projekter er på vej landet over, men afventer enten myndighedsgodkendelser eller afklaring omkring finansiering.