Nedenstående er en let redigeret version af dyrlæge, professor Lars Erik Larsens seneste opdatering vedrørende mulig smitte af PRRS via ornesæd fra Hattings ornestation i Horsens. Porcus bærer det fulde ansvar for at viderebringe informationen og eventuelle fejl.
PRRS udskilles via sæd!
Men det er meget sværere at smitte via sæd end ved luftsmitte eller gennem for eksempel sår.
Hvor lang tid har orner PRRS i blodet efter infektion?
Som en tommelfingerregel fra fire til 10 dage efter infektion, men virus er påvist i en mindre andel af smittede orner i op til 31 dage efter infektion. Viræmiens længde afhænger af en lang række faktorer herunder infektionsdosis, ornes alder og kondition, virus stammens virulens og så videre.
Hvor lang tid udskiller orner PRRS i sæden efter infektion?
Et konservativt bud er fire til 10 dage efter eksperimentel infektion, men igen afhænger dette af de samme faktorer som viræmien, og især hvilke metode der anvendes til påvisning. Nogle få procent af de inficerede orner vil få en permanent infektion, hvor der med mellemrum vil være udskillelse i sæd i en længere periode. Et enkelt studium har påvist virus RNA i sæd i 92 dage efter infektion. Man har påvist levende virus fra fire dage til seks uger i eksperimentelle forsøg. Udskillelse af virus i sæd kan forekomme uden at virus kan påvises i blodet, men normalt er der god overensstemmelse mellem fund i blod og sæd.
Hvor stor er mængden af PRRS i sæden?
Lavere end i blod af akut smittede dyr!
Der er lavet få undersøgelser af dette med generelt er mængden 100-1000 gange lavere end mængden af virus i blod og hertil kommer yderligere fortynding af sæden inden brug.
Hvad er risikoen for infektion med PRRS inficeret sæd?
Lavere end risikoen for overførsel ved kontaktsmitte. Bedste bud er 10-15 procent, men der er stor usikkerhed i dette estimat!
Et enkelt eksperiment viste, at infektionsrisikoen faldt med faldende mængde virus i sæden. Overordnet er det formodentligt sådan, at risikoen for overførsel af smitte afhænger af mængden af virus i sæden som igen afhænger af hvilke fase af infektionen ornen er i på tapningstidspunktet. En række andre faktorer spiller også ind, herunder graden af forurening af sæden fra urin og fæces, virus stammens virulens (evne til at gøre dyret sygt), soens kondition med mere.
Set fra besætningen vil risikoen for introduktion stige med antal søer, der insemineres med kontamineret sæd. Hvor stor risikoen er under feltforhold er meget svær at vurdere. Det mest informative "studie", er udbruddet i Schweiz i 2012, som blev sporet tilbage til en tysk ornestation, der var faldet. I dette studium blev der identificeret to orner, der var positive, heraf en i sæden. Fra den ene orne blev 15 procent af inseminerede søer smittet, mens 10 procent blev smittet med sæd fra den anden orne. Irland havde også et stort udbrud, der blev sporet tilbage til smittede ornestationer, men det er uklart hvor mange der blev smittet.
Kan fostre smittes med PRRS efter inseminering?
Ja!
Eksperimentelle studier har vist at eksponering med PRRS kan medføre infektion af fostre. Ældre studier viste, at cirka otte procent af fostrene blev smittet når soen var insemineret med sæd podet med en relativ høj dosis af PRRS. Der er ikke data på hvor stor risikoen er under feltforhold da mængden af virus i sæden formodentligt er 100-1000 gange mindre.
Kan der forventes kliniske tegn i besætningen efter insemination med PRRSV kontamineret sæd?
Nej - ikke nødvendigvis!
Søer i god kondition kan være subklinisk smittet. I Schweiz konstaterede man ved tilbageblik, at nogle søer havde haft let feber, men det var ikke i en sådan grad, at det gav anledning til reaktion for producenterne. Sker der sekundær spredning til andre sektioner, herunder til højdrægtige søer, vil man formodentligt opleve det samme forløb som i akut smittede besætninger. Bemærk også, at der kan være forsinkelse i kliniske tegn hvis kun inseminerede søer bliver smittet og sekundær smitte undgåes, da der vil være risiko for at der fødes grise med PRRS tre til fire måneder senere.
Referencer
1. Prieto C, Castro JM. Porcine reproductive and respiratory syndrome virus infection in the boar: a review. Theriogenology. 2005;63:1?16.
2. Nathues C, Perler L, Bruhn S, Suter D, Eichhorn L, Hofmann M, et al. An Outbreak of Porcine Reproductive and Respiratory Syndrome Virus in Switzerland Following Import of Boar Semen. Transbound Emerg Dis. 2016;63:e251?61. doi:10.1111/tbed.12262.
