ISF Schaumann Research har udviklet et nyt beskæftigelsesmateriale til grise med navnet Schaumann-sixpig. Fodermassen kan ifølge Schaumann bruges som tilskudsfoder og emballagen er bæredygtig. Fodermassen består af mineraler som organisk bundet magnesium glycinat og melasse, som understøtter målet om at opretholder en bestand af optimalt afbalancerede dyr. Konsistensen af fodermassen er fast, men alligevel letbearbejdelig, hvilket er med til at holde grisene beskæftiget.

Emballagen til fodermassen er lavet af biomateriale baseret på majs eller sukkerrør, hvilket betyder, at emballage også kan bruges som beskæftigelsesmateriale. Emballagen til beskæftigelsesmaterialet består af seks skåle, der tilsammen danner en bakke, som også kan skilles fra hinanden. Dette betyder, at fodermassen nemt kan rationeres og tilpasses efter grisenes behov.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skålene med fodermassen kan anbringes i omkostningseffektive holdere fremstillet af for eksempel VVS-rør.

Ifølge en pressemeddelelse fra Schaumann er virksomheden i gang med at få godkendt deres patentansøgning på det nye beskæftigelsesmateriale.