Skal produktionen udvides her til april? Ja, siger mange mælkeproducenter. Men det skal ske i eksisterende rammer, lyder tilføjelsen, og faktisk er der al mulig grund til at overveje mulighederne nøjere.
Selv om mejerimarkedet er uforudsigeligt, forventer Arla Foods mellem 400 millioner og 500 millioner kg mere mælk om året. Det har mejerifolkene tilsyneladende grund til at forvente, for mælkeproducenterne er i stort omfang klar til at gå i aktion - dog uden de store investeringer, og det er en væsentlig pointe.
Sagen er jo, at vi lever i en tid, hvor likviditeten hos danske kvægbrugere for alvor er kommet under pres, og det er fristende blot at sætte fuld turbo på produktionen inden for de bestående rammer.
... Der er grund til at tænke sig om. Dem med gode dækningsbidrag kan umiddelbart få mest ud af at udvide, men hvad gør man, hvis dækningsbidraget ikke er så højt? ...
Tag fat på omkostningerne
Vi har i de seneste år lært, at to væsentlige faktorer inden for mælkeproduktionen er at have styr på både likviditet og rentabilitet. Det gælder også i fremtiden med den nye kvotefri dagsorden.
Det er nødvendigt at spørge sig selv om, hvad rentabiliteten er, og hvad det koster i likviditet, hvis produktionen udvides. Eller med andre ord: Hvad koster en udvidelse, og hvad giver den i merindtjening?
DB på 8.000 kroner
Rentabiliteten i mælkeproduktionen afhænger i væsentlig omfang af mælkeprisen. Dertil kommer, at når vi udvider besætningen med eget opdræt, så er det jo dermed den dårligste ko, vi beholder - og dermed koen med det laveste dækningsbidrag.
Med det nuværende bytteforhold vil det let kunne være en ko med et dækningsbidrag på 80 øre pr. kg mælk - eller i alt 8.000 kroner om året.
Der er grund til at tænke sig om. Dem med gode dækningsbidrag kan umiddelbart få mest ud af at udvide, men hvad gør man, hvis dækningsbidraget ikke er så højt? Så var det måske lige så godt at holde på likviditeten og holde fokus på effektiviteten i stedet.
Spar på omkostningerne
En lav tilvækstværdi i regnskabet eller budgetterne giver mulighed for at hente et potentiale i en øget indtjening. Det kan skyldes eksempelvis en høj dødelighed eller dårlig reproduktionseffektivitet.
Mulighederne kan være brug af værktøjerne kønssorteret sæd, brug af krydsningskalve og at minimere antallet af ungdyr. Men det kræver, at man kan finde ud af at passe køer.
Hvis man har en høj reproduktionseffektivitet, kan man bruge krydsningskalve. Det giver færre årskvier, mulighed for øget salg af krydsningskalve og plads til flere malkende dyreenheder.
Brug af kønssorteret sæd giver et højere avlsmæssigt niveau samt bedre kødproduktion ved krydsningskalvene. Det minimerer antallet af ungdyr og maksimerer produktionen.
En reduktion af ungdyrene med op til 30 procent giver muligheder for en øget mælkeproduktion. Det handler om sparede stykomkostninger ved kvierne. Og hvis man i dag har en god holdbarhed af sine køer, kan man udnytte dette økonomisk ved at anvende både kønssorteret sæd og kødkvægssæd.
Udvid i tide
I en besætning på 200 køer kan der let være et potentiale i over 500.000 kroner samlet set på de muligheder, jeg her har nævnt.
Det handler om organisk vækst. Det handler om at se indad og se mulighederne. Det handler om den fremtidige strategi og de individuelle forhold på den enkelte bedrift.
Og så handler det om, at produktionen ikke skal udvides for enhver pris, og når først mælkeprisen er steget, er det for sent at udvide. ?
