- Hej, hallo, good morning, good evening - how are you? Folk fra Europa, USA, Brasilien, Sri Lanka og Rusland popper op på computerskærmene hjemme ved køkken- og kontorborde. En times gårdbesøg via programmet Zoom bringer folk fra hele verden sammen - hver for sig.
I dag besøger vi Andrew Weber, som er manager på gården Drumgoon Dairy i South Dakoto, USA, hvor han har været ansat i tre år. Gården har 5000 Holsteinkøer og 50 medarbejdere - mange med mexicanske rødder, og han vil på mødet fortælle, hvordan de ved hjælp af Lean har forbedret deres resultater på bare et år.