Assens hædret for naturtiltag

- Vi meget stolte og beærede over den anerkendelse, som prisen indebærer. Når der er kamp om pladsen i det åbne land, og der er så vigtige dagsordener, som kalder på handling, så er vi som klimakommune meget optaget af at lykkes med projekter, som gør en forskel på flere fronter på én gang. Og der er jeg meget stolt af, at vi har medarbejdere, som har udviklet projektmetoder, som øger opbakningen til samt effekten af projekterne, siger Søren Steen Andersen, borgmester i Assens Kommune.

Assens Kommune har flere eksempler på, hvordan de lykkes med at skabe natur- og vådområder, som gavner miljø, klima og biodiversiteten ved at tænke helhedsorienteret og ved at lodsejerne frivilligt vælger at udtage landbrugsjord fra den daglige drift og lade det indgå i projekterne, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

- Det lykkes vi med blandt andet på grund af Assensmodellen, fortæller formand for Miljø, Teknik og Planudvalget i Assens Kommune, Jens Jakobsen.

Samfundsformål

Assensmodellen er en måde, hvorpå man tidligt inddrager lodsejere og efterfølgende, lokalbefolkning og andre interessenter i et givent projektområde. Disse får på et meget tidligt tidspunkt præsenteret formålet samt en overordnet ramme for projektet.

Det er samfundsformål om øget kvælstofreduktion, biodiversitet, CO2-reduktion, grundvandsbeskyttelse med videre. Herefter er der en åben og tæt dialog med de involverede parter, som skal bidrage med at belyse, hvilke interesser og potentialer der er i projektområdet, og hvad er de forskelliges ønsker til projektet er.

- Der er en stor portion pragmatik i Assensmodellen. Det er nødvendigt, når vi i disse og de kommende år gennemfører en historisk stor arealkabale. Ligeværdig dialog er måden, hvorpå vi kan hive abstrakte direktivkrav og indviklede bekendtgørelser ud i handlinger i den virkelige verden. Grøn omstilling skal være nærværende, mulig og nødvendig at handle på, hvis vi skal flytte noget og undgå konflikter og sikre, at de overordnede formål giver lokal værdi og forankring. Med den tidlige inddragelse sikrer vi, at vi får flest mulige perspektiver, ønsker og hensyn tænkt ind i projektet fra starten. Det giver en væsentlig merværdi, og vi opnår en større synergi i projekterne og en bedre proces, fortæller Jannik Seslef, projektleder i Natur og Miljø i Assens Kommune.

Inviteret til opstartsmøde

I praksis bliver lodsejerne inviteret til et opstartsmøde med kommunen, en rådgiver og en udtagningskonsulent. Mødet afholdes som en miniworkshop, hvor lodsejerne opfordres til at deltage og dele deres viden om undersøgelsesområdet. Det kan være interesser i forhold til afvanding og dræn, jagt, natur- og kulturhistorie eller andet, som er relevant. Efterfølgende diskuteres de virkemidler, som kan komme i anvendelse i det konkrete område, og lodsejere kan komme med ønsker eller krav til projektet.

Efter 4-6 måneder indkaldes der til et midtvejsmøde, hvor der præsenteres et næsten færdigt udkast til et anlægsprojekt, hvor de forskellige inputs er forsøgt tænkt ind. Derefter bliver lodsejerne bedt om at tage stilling til projektet og et foreløbigt ønske til kompensationsform. Herefter fortsætter udviklingen og udførelsen af projektet, men hele tiden med tæt dialog og kontinuerlig kommunikation med de involverede.

- Vi oplever, at vi med den måde at arbejde på får en bred tilslutning til projekterne, hvilket også højner muligheden for at realisere store og komplekse projekter og på den måde sikre væsentlige samfundsgevinster i form af reducerede udledninger af kvælstof og drivhusgasser og øget naturkvalitet, siger Jannik Seslef.