Forsøg viser veje til produktion af oksekød og mælk med lavere klimaaftryk

Der forskes intenst i metoder til at reducere metanudledning fra kvæg. Nu viser resultater fra Seges Innovations forsøg i praksis fire nye opdagelser til gavn for både klima og for producenter af oksekød og mælk. Det handler både om avl, foder, græsning og metoder til måling af metanemission.

Drivhusgassen metan (CH4) forsvinder hurtigt fra atmosfæren i forhold til kuldioxid, som hober sig op over tusindvis af år. Men metan har en meget større drivhuseffekt end kuldioxid, i den tid den er i atmosfæren. Derfor forsker innovationsvirksomheden Seges Innovation bl.a. i nye metoder og virkemidler til at fremme en mere bæredygtig produktion af mejeriprodukter og oksekød, skriver Seges Innovation i en pressemeddelelse.

Virksomhedens nyeste innovations- og forskningsprojekter på husdyrområdet anviser fire håndtag, som kan komme til at spille en rolle i hverdagen på fremtidens kvægbedrifter.

Kalve med reduceret klimaaftryk

Hvordan avler vi kalve, som udleder mindst muligt metan? Og hvordan sikrer vi samtidig, at de kan blive til velsmagende bøffer, som det har kostet mindre foder at producere?

Seges Innovation har gennemført et innovationsprojekt sammen med fem danske kvægbedrifter samt Danish Crown og Viking Genetics, Viking Danmark, Aarhus Universitet Food, AU QGG, Frontmatec samt Allflex Danmark.

I projektet FutureBeefCross arbejdes med udvikling af avlsværdital, der kan forbedre det avlsmæssige niveau for fodereffektivitet, metanudledning og spisekvalitet hos Angus, Blåkvæg og Charolais.

AvIsværditallene for disse egenskaber introduceres løbende i 2023, og det første, der tages i brug, er avlsværditallet for fodereffektivitet. Avlsværditallet for fodereffektivitet skal bruges ved udvælgelsen af de kødkvægskalve, som bliver fremtidens insemineringstyre.

I forskningsprojektet er avlsværditallet for fodereffektivitet baseret på data fra fem slagtekalveproducenter, hvor kalvenes foderoptagelser og vægt er blevet målt. Flere tusinde kalve har fået målt deres fodereffektivitet, metanudledning samt kødkvalitet.

Nu bringer Seges Innovation den nye viden ud i virkelighedens kvægavl hos Viking Genetics, til stor tilfredshed for både landmænd og slagterier. At kunne nedbringe klimaaftryk på kød er således i stigende grad blevet et konkurrenceparameter på det internationale marked.

Projektet er støttet af Landbrugsstyrelsen gennem erhvervsstøtteordningen Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP).

Køer på græs udleder lidt mindre metan

Hvordan virker klimavirkemidler i virkeligheden, når de kommer i brug på en rigtig bedrift? Det undersøger Seges Innovation i et forskningsprojekt.

Det vil blandt andet munde ud i et katalog, hvor landmænd med kvæg får praktiske råd og kan se, hvor stor eller lille effekt forskellige tiltag og virkemidler har for metanudledningen fra køerne.

Eksempelvis tyder det på, at der er sammenhæng mellem køernes metanudledning og græsoptagelsen, men desværre kun en meget begrænset del af afgræsnings-sæsonen.

Høje græsoptagelser i maj måned-juni måned ser ud til at give en metanreduktion på 10-15 procent, men effekten forsvinder hen på sommeren, formentlig som følge af græssets udvikling. Det viser de foreløbige erfaringer fra de fire mælkeproducenter, der har åbnet deres stalddøre for Seges Innovation.

Forskerne har blandt andet sat metanmålere op for at opsamle flere data fra en praktisk hverdag. Dermed kan forventninger omveksles til fakta, så andre landmand har noget at pejle efter i arbejdet med at mindske metanudledning.

Undersøgelserne og projektet er støttet af GUDP, Landbrugsstyrelsen og Mælkeafgiftsfonden.

Bovaer virker i praksis, men er dyrt at bruge

En afprøvning af foderadditivet Bovaer i fem danske besætninger viser, at stoffet reducerer metanudledningen med 26-44 procent.

Målingerne af køernes metanudledning foregik ved, at køerne fik tildelt kraftfoder i en kasse - en såkaldt Greenfeeder - der var opstillet i stalden. Mælkeproducent Torben Hansen var en af dem, der lod forskerne fra Seges Innovation måle på hans køers metanudledning.

- Når køerne stak hovedet ind i kassen for at æde, blev metanindholdet i deres udåndingsluft målt. De stod derinde og åd kraftfoder i 5-7 minutter ad gangen. De fik Bovaer i fire måneder, og der blev også målt på dem tre uger inden og tre uger efter for at se forskellen. Og lige så snart vi fjernede Bovaer, var de oppe på samme metanudledning som før, fortæller Torben Hansen.

Se video, hvor Torben Hansen fortæller om Bovaer.

Bovaer er godkendt i EU som tilsætningsstof og kan købes på forespørgsel hos foderstofvirksomheder. Prisen er cirka tre kr. pr. ko pr. dag, svarende til 1.100 kroner pr. årsko. Dermed koster det cirka 800 kroner pr. tons CO2e-reduktion.

Da Bovaer ikke giver nogen produktivitetsfremgang i form af højere fodereffektivitet eller ydelse, bliver mælken altså dyrere at fremstille. Bovaer og to andre metanreducerende midler, nitrat og fedt, testes i innovationsprojektet Metaks, som realiseres i et samarbejde mellem Seges Innovation, Arla, Danish Crown, DLG, ViloFoss, ViloMix og Aarhus Universitet.

Metanniveau afviger fra opgørelser

Da Seges Innovation på fem forskellige bedrifter målte normalniveauet af metanudledning fra malkekøer forud for ovennævnte forsøg med Bovaer, var niveauet i gennemsnit cirka 20 procent lavere end i de nationale beregninger af kvægbedrifters metanudledning. Tallene er interessante, fordi de tyder på, at køer ikke udleder så meget metan som hidtil antaget.

Hvis resultaterne fra de fem bedrifter viser sig at være repræsentative for metanudledningen fra malkekvæg, svarer det til, at udledningen fra malkekvæg er 460.000 tons CO2e lavere end i de nationale beregninger, som de danske myndigheder bruger som afsæt i arbejdet med den grønne omstilling af dansk landbrug.

- Det er overraskende, at vi i fem ud af fem besætninger måler betydeligt lavere metan end i den nationale opgørelse. Men det er kun fem besætninger, og vi arbejder videre med at skaffe data fra flere besætninger for at finde forklaringen. En lille del af forskellen mellem de faktiske målinger og myndighedernes beregninger, nemlig fem procent, kan være den metan, der ikke bøvses ud, men ryger bagud af koen. Men det er svært at forklare hele forskellen. De nationale beregninger bygger på målinger fra Aarhus Universitet, som vi i øvrigt også samarbejder med, siger hefkonsulent, Nicolaj Ingemann, Seges Innovation.

- Måske skyldes forskellen, at vi har lavet målinger på flere besætninger, hvor Aarhus Universitet kun har en besætning. Det kan også være, at køerne i de besætninger, vi måler på ude hos de praktiske landmænd, fodrer lidt mere med majs og har lidt højere kraftfoderandel, som resulterer i mindre udledning. Vi bruger det dyreste og internationalt anerkendte udstyr, siger chefkonsulenten hos Seges Innovation.

Seges Innovation har netop udgivet en opdateret udgave af virksomhedens rapport: Klimavirkemidler.

Heri kan man læse mere om, hvor stort et potentiale der findes i endnu flere forskellige klimavirkemidler til blandt andet kvæg.

Det drejer sig om hyppig udslusning, metoder til lagerbehandling af gylle med reduceret klimaaftryk, fodertilsætningsstoffer, avl, metoder til opfangning og omsætning af metan i kvægstalde.