Lyt til artiklen:

Bobcat-importør udvider sigtet mod danske industri- og lagervirksomheder

00:00
Hastighed: ???x
02:06

Det er et helt nyt marked, næsten en helt ny verden, åbner sig nu for maskinforretningen Stenderup A/S.

Stenderup, der siden 2022 har været dansk importør af Bobcats program til landbrug og entreprenør segmenterne, overtager nu også "Bobcat Material Handling" i Danmark. Det fortæller Stenderup i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det betyder kort fortalt, at salg og service af Bobcats portefølje af gaffeltrucks nu har hjemme hos Stenderup.

- Det nye Material Handling sortiment giver et ekstra springbræt for Stenderup og Bobcat til at øge vores tilstedeværelse i industrien og lager-branchen i Danmark. Det er et perfekt supplement til de Bobcat-læssere og teleskoplæssere, som I forvejen benyttes til materialehåndtering i mange brancher, siger Troels S. Jensen, der er direktør og medindehaver af Stenderup A/S.

- Siden vi blev importør af Bobcat i Danmark i 2022, har vi med stor succes kunne øge Bobcats markedsandel i landet.

rich-media-3
Bobcat har tre serier af gaffeltrucks. Foto: Bobcat.

- Vi er meget spændte på de muligheder, der følger med det nye Material Handling sortiment fra Bobcat, ikke kun for eksisterende kunder, men også for helt nye kunder i produktion, lager og generelt industrien i Danmark, siger Troels S. Jensen.

John Coudyzer, District Manager for Bobcat Material Handling for Benelux and the Nordics ser også gode muligheder i udvidelsen af Stenderups sortiment.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ny importør og eneforhandler: Sådan landede vi aftalen med Bobcat

Se også:

Ny importør og eneforhandler: Sådan landede vi aftalen med Bobcat

- Stenderup har en lang og succesfuld historie med salg af kvalitetsmaskiner i Danmark, der går helt tilbage til 1936. Sortimentet fra Material Handling repræsenterer den seneste udvidelse i Bobcat-porteføljen, der allerede omfatter læssere, minigravere, teleskoplæssere, komprimeringsmateriel og tilbehør. Med denne udvidelse giver det Stenderup A/S nye løsninger til kunder i industrien i hele Danmark, siger John Coudyzer.