Kort efter åbningen af Landsskuets 25. udgave, blev Landsskuets tre nyhedspriser uddelt.

Priserne tildeles tre stande i maskin- og produktudstillingen på Landsskuet, som en dommerkomité med aktive landmænd har vurderet til at have størst aktuel nyhedsværdi for landmænd. Kriterier som arbejdsmiljø- og sikkerhed, brugervenlighed samt økonomi for brugeren spiller også ind på bedømmelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Guld

For det cloundbaserede managementsystem CowConnect Vejesystem, der dagligt opsamler data og kobler det mod DMS-system og markdatabase med henblik på løbende at styre lager og registrere udbytte på markniveau vinder Stenderup guld i Landsskuets nyhedspris 2017.

Sølv

For NIR-Inline, der er et præcist måleværktøj til protein, energi og tørstof i foder under blanding og dermed sikrer et nøjagtigt energiindhold i den færdige blanding vinder HiSpec sølv i Landsskuets nyhedspris 2017.

Bronze

For Valtras nye armlænskonsol, der evner at gøre kompliceret styring af traktoren og redskabernes funktion brugervenlig vinder Holmsland Maskinforretning bronze for Valtras nye SmartTouch-teknologi.