Lyt til artiklen:

Semler Gruppen laver aftale om el-køb: Bidrager til 74 hektar stor solcellepark

00:00
Hastighed: ???x
01:22

Semler Gruppen bidrager nu til opførelsen af en ny Better Energy-solcellepark. Det sker som en del af en ny aftale mellem de to parter og forventningen er, at den årlige produktion vil være på 81 GWh strøm, hvilket svarer til cirka 50.600 danskeres årlige elforbrug.

- Vi glæder os over at indgå PPA-samarbejdet med Better Energy. Det bliver helt afgørende for, at vi kan indfri vores ambitiøse målsætning om CO2-reduktion inden 2030, som vi nu også har fået godkendt af SBTi (Science Based Targets-inititativet, red.), siger Kristian Sannemand Lund Kristensen, der er head of sustainability i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Semler Gruppen og Better Energy har lavet en 10-årig aftale om køb af el. Den indkøbte strøm kommer til at dække cirka 60 procent af elektricitetsforbruget i Semler Gruppens detailforretninger indenfor bilhandel i Jylland og på Fyn.

Aftalen bidrager til, at en 74 hektar stor solcellepark placeret tæt på Fraugde i Odense Kommune bliver etableret.