Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Ponsse producerer skovmaskine nummer 20.000
For ganske nylig kunne Ponsse køre skovmaskine nummer 20.000 ud af fabriksportene i Vieremä i Finland.
Der er tale om en Ponsse Bear skovningsmaskine med Ponse H8 fældehoved. Fejringen af milepælsmaskinen fandt sted 11. december, og bagefter bliver skovmaskinen leveret hos Lågen Skogsdrift AS i Norge. Det oplyser producenten i en pressemeddelelse.
- Det er dejligt at se, at maskine nummer 20.000 kommer til Norge og til en kunde, som vi har haft et godt og langt samarbejde med.
- Vores marked i Norge vokser, og dette år bliver et nyt rekordår. The Bear er en imponerende maskine - og nu endnu mere med det nye H8 fældehoved. Det bidrager til vores styrke i de mest krævende fældeopgaver i Norge, siger Carl-Henrik Hammar, Managing Director Ponsse AB and Ponsee AS, i pressemeddelelsen.
Erfaren skoventreprenør
Lågen Skogsdrift AS har base i Svarsted i det sydlige Norge og er ejet af brødrene Harald og Gunnar Evju.
Brødrene har længe været kunder hos Ponsse, og snart får de deres ottende Ponsse-maskine hjem. Harald Evju købte hans første Ponsse HS 15 i 1996, men han begyndte allerede at arbejde i skoven med en kædesav i 1978. Hans første skovningsmaskine var en Logman, som han købte i 1993.
Brødrene købte deres første skovmaskine sammen i 2001, som var en Ponsse Ergo med seks hjul og et H78 fældehoved.
- Vi leverede den første Ponsse Bear skovningsmaskine til Harald og Gunnar i januar 2008, og denne maskine, som vi leverer nu, er deres femte Ponsse Bear, fortæller Tom Sundby, sælger hos Ponsse AS i det syd- og vestlige Norge, i pressemeddelelsen.
- Jeg tror, at Harald meget vel kunne være den person i Norge, som har fældet mest træ i hele hans arbejdsliv. Han har fældet mellem 1,1 og 1,2 millioner kubikmeter træ indtil videre, siger sælgeren.
Ponsse Bear er den stærkeste skovningsmaskine i serien, oplyser producenten. Kombinationen af motoren, kranen, to arbejdspumper og H8 fældehovedet gør maskinen til en adræt kæmpe for store træer og bevoksninger.
Det nye Ponsse H8 fældehoved er næste generations fældehoved udstyret med Active Speed-funktion, hvilket øget effektiviteten og produktiviteten uafhængig træets diameter, oplyser producenten.