Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
På to timer fandt politiet frem til ejeren af stjålen Ford-traktor
På kort tid blev et opslag fra Syd- og Sønderjyllands Politi om en stjålen Ford-traktor delt over 800 gange på Facebook.
Klokken 7.40, mandag morgen, efterlyste politikredsen ejeren af en blå Ford-traktor, da de havde stoppet en 53-årig, narkopåvirket mand i traktoren ved en rundkørsel mellem Kliplev og Bjerndrup.
- Det viste sig, at det var en stjålen traktor. Han blev anholdt og kom i detentionen, hvor det kom frem, at han havde kørt i narkopåvirket tilstand, skriver politiet på Facebook.
Trods en søgning på stelnummer kunne politiet dog ikke finde frem til traktorens ejer. Derfor bad de om hjælp på Facebook.
- Klokken 8.15 modtog ejeren en sms fra en opmærksom borger, der havde set denne efterlysning af traktorejeren på Facebook, og mente, det var hans, skriver politiets kommunikationsmedarbejder i en kommentar til opslaget.
Ifølge hende drejer sig om Nr. Hostrup Maskinhandel, som havde haft indbrud natten mellem søndag og mandag