Lyt til artiklen:

Noteringen tager en slapper

00:00
Hastighed: ???x
01:44

Efter sidste uges stigning tager Danish Crowns notering sig en slapper, og bliver liggende på 12,90 kroner pr. kilo, det skriver slagteriet i en pressemeddelelse.

I markedsberetningen skriver slagteriet:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Godt en uge før kalenderbladet til december vendes, er der endnu ikke blevet julestemning på det europæiske marked for fersk grisekød. Tværtimod er der tilbageholdenhed mange steder.

- Den kommende uge vil vise, om det er et generelt billede i år, eller om det skyldes det faktum, at juleaften falder på en søndag, som også er den fjerde søndag i advent. På det her tidspunkt plejer der at være mere fart på, men det kan stadig nå at komme, når detailhandlen over hele Europa sætter fart på deres kampagner, fortæller Mads Stougaard, der er markedsdirektør i Danish Crown.

Efterspørgslen er generelt stabil på alle delstykker. På det her tidspunkt af året er det typisk skinker, kammen, mørbrad og bove, der kan løfte priserne, og der skal ikke meget til, før markedet flytter sig.

- Lige nu er der virkelig gang i telefonerne, for alle vil gerne sikre sig, at de har de nødvendige mængder, når efterspørgslen kommer, men samtidig tør de ikke binde sig, så alle sidder helt tæt på markedet lige nu, så vi skal på en gang have is i maven og samtidig forstå at kende vores besøgstid i de kommende uger, siger Mads Stougaard.

Eksporten ud af Europa er fortsat stabil på et relativt lavt niveau, men efterspørgslen er jævn og den uro og ubeslutsomhed, der prægede handlen tidligere på året, er forsvundet.