Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Arbejdsulykke i gyllekanal skal for landsretten til sommer
Griseproducenten ved Kjellerup i Midtjylland står anklaget for overtrædelse af arbejdsmiljøloven, da han ikke på tilstrækkelig vis forebyggede og forhindrede, at en medarbejder blev forgiftet med svovlbrinte gasser.
Ulykken skete tilbage i juli 2021, hvor to mænd på dengang 25 år og 38 år fik svovlbrinteforgiftning, mens de arbejdede med at rense luftkanaler på gården.
Den 25-årig ukrainsk medarbejder var i gang med at rense en luftkanal langs kummer, der samlede gylle op under grisene i stalden. Der var løbet gylle over fra de cirka 40 centimeter dybe gyllekummer til luftkanalen, viser Arbejdstilsynets rapport om arbejdsulykken, skriver Fagbladet 3F.
Begge medarbejdere mistede bevidstheden ved ulykken og blev fløjet med redningshelikopter til et trykkammer på Rigshospitalet, oplyste Midt- og Vestjyllands Politi efter ulykken.
I følge anklageskriftet fra byretten vurderede anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi at arbejdet "ikke blev udført på en sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige måde, idet den ansatte udførte rensningsarbejdet ned i luftkanalen, uden at faren for forgiftning fra svovlbrinte gasser var effektivt forebygget, hvorved der skete indånding af svovlbrinte gasser i en sådan koncentration, at den ansatte mistede bevidstheden med alvorlig personskade til følge", står der i anklageskriftet.
Bøde til bedriftsejer
I byretten blev bedriftsejeren idømt en bøde på 120.00 kroner, samt 23.000 kroner i erstatning til den 25-årige ukrainske medarbejder.
Men bedriftsejeren besluttede at anke bøde til Vestre Landsret, som i første omgang behandlede ankesagen i april, dog uden at blive færdig med hele sagsbehandlingen.
Sagen fik dermed en ny dato ved Vestre Landsret, som oplyser at sagen er berammet til den 3. juli, hvor landsretten skal tage stilling til strafudmålingen.