Lyt til artiklen:

John Deere efterlyser intelligente redskaber

00:00
Hastighed: ???x
02:51

Traktorer magen til den udstillede John Deere 8RX 410 kører allerede i USA, og ifølge John Deere arbejdes der på at udvikle konceptet til Europa.

I modsætning til andre producenter af førerløse traktorer og robotter har John Deere valgt at bibeholde kabinen på den autonome 8RX 410. Ifølge John Deere er det langt hurtigere, at en chauffør kører traktoren fra mark til mark eller fra farm til farm, når traktoren skal flyttes og løse forskellige opgaver. Det er ganske enkelt for tidskrævende at flytte en førerløs traktor med redskab på en blokvogn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kabinen betyder også, at traktoren kan anvendes til helt traditionelle opgaver, hvor den ikke kan køre autonom, men skal betjenes af en rutineret chauffør.

Mangel på redskaber

John Deere fortæller, at virksomheden er i dialog med forskellige redskabsproducenter, for at få designet og produceret intelligent redskaber, der kan kobles og arbejde sammen med de autonome traktorer.

Øvelsen går ud på, at få designet redskaber, der overvåger de funktioner redskabet udfører.

John Deere har styr på funktionerne med at hæve og sænke redskabet, samt at graduere gødning og såsæd ud fra tildelingskort. Ud fra kort over bonitet og så videre er traktoren også i stand til at få harven til at ændre arbejdsdybde og bearbejdningsintensitet. Men traktorproducenten savner redskaber med overvågning, der registrerer fejl og problemer med redskabet.

Hvem løses problemet

Når John Deere påstår, at der er mangel på intelligente redskaber, så er det ikke i segmentet rækkesåning og rækkerensning, for her er en række virksomheder allerede lang fremme med overvågning og kontrol. Derimod savner traktorproducenten helt basale redskaber til eksempelvis jordbearbejdning med indbygget intelligens, der kan spotte helt basale problemer, som når en sten sætter sig fast i tallerkenharven eller fjedretandsharven slæber rundt med en kæmpe bunke halm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sammen med blandt andet Lemken arbejder John Deere lige nu på at beskrive og lave løsninger på, hvordan helt lavpraktiske problemer i redskabet løses. Første trin er at registrere problemet, andet trin er, om det er redskabet selv eller traktoren, der skal løse problemet. Fjerde trin er at få fundet en brugbar løsning, for hvis den autonome traktor kalder efter hjælp, hver gang der opstår et problem, så kan den førerløse teknologi udvikle sig til en stressefaktor frem for arbejdslettelse for landmanden.