Lyt til artiklen:

Valtra udvider fabrik med stort maleanlæg

00:00
Hastighed: ???x
02:43

Der bliver bedre arbejdsforhold for Valtras 1.200 medarbejdere på fabrikken i det centrale Finland. Virksomheden har den seneste tid investeret i fabrikken, og udover de bedre arbejdsforhold, så betyder investeringerne også et nyt maleanlæg på 2.000 kvadratmeter.

- I det nye setup transporteres de samlede traktorchassiser fra samlelinjen til det nye maleanlæg på automatisk styrede køretøjer (AGV'er). Chassiserne hænges derefter op på transportører i loftet, der fører dem videre i processen. Ophængsmetoden og den ekstra plads, den nye bygning har givet, giver større effektivitet i vaske-, tørre-, male- og primingprocesserne, oplyser Valtra i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det gamle maleanlæg fra 1969 var blevet for lille til at rumme traktorerne fra Q-serien og S-serien.

rich-media-2
Det nye maleanlæg er på 2.000 kvadratmeter. Foto: Valtra

- Flytningen af maleanlægget har givet Valtra-teamet mulighed for at yde bedre kundeservice, takket være en højere produktionstakt, der øger kapaciteten. Ændringen betyder også, at arbejdsforholdene for medarbejderne i samlefabrikken er blevet betydeligt bedre, fordi støjen, varmen og fugten fra det gamle maleanlæg nu er fjernet, oplyser Valtra.

Valtra er også i gang med en udvidelse og modernisering af transmissionsproduktionen i Suolahti.

Hurtigere testresultater

Valtras tekniske teams får glæde af hurtigere testresultater, når et helt nyt valideringscenter bliver indviet i anden halvdel af 2024. Den 850 kvadratmeter store bygning med fuld klimastyring vil gøre det muligt at teste både hele traktorer og individuelle moduler under ekstremt varme eller kolde forhold og ved forskellige niveauer af fugtighed - uanset hvordan vejret er udenfor.

- Det nye valideringscenter vil gøre de tekniske og forskningsmæssige processer mere effektive, og det er noget, der bliver til gavn og glæde for både vores kunder og vores medarbejdere. Snart vil vi kunne udføre nøjagtige tests af traktormodulerne under belastning og under ekstreme temperaturforhold hele året rundt her i Suolahti. Det vil sætte fart på udvikling og test af for eksempel fremtidige energikilder og teknologier under ekstreme temperaturforhold, og af teknologier til styring af kabinetemperaturen, siger Valtras chefingeniør, Henry Palonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Siden 2022 har fabrikken i Finland kørt på 100 procent vedvarende energi og har også i over fem år brugt biodiesel til både tests og den første opfyldning af traktorerne.