Lyt til artiklen:

Dansk griseproduktion er førende

00:00
Hastighed: ???x
02:37

Danske griseproducenter er førende. Igen i år. For sammenligner vi også med vores europæiske kolleger i branchen, har vi nogle af de laveste produktionsomkostninger, selvom lønningerne er høje. Det viser de såkaldte InterPIG-tal, der sammenligner landenes nationale gennemsnit for effektivitet og pris fra det foregående år, skrive Seges Innovation Gris i en pressemeddelelse.

Danmark havde en fremstillingspris pr. kilo slagtekrop på 13,37 kroner per kilo. Ungarn lå på 12,75 kroner pr. kilo. De lande, der overgik Danmark uden for EU, var USA, der lå på en fremstillingspris på 12,73 kroner pr. kilo samt Brasilien fra staten Santa Catarina, hvor fremstillingsprisen var 11,81 kroner per kilo.

Artiklen fortsætter efter annoncen

EU har en toldmur på 6,47 kroner pr. kilo for udbenet grisekød og 3,99 kroner per kilo for hele/halve slagtekroppe, så det er reelt kun uden for EU, at amerikansk og brasiliansk grisekød er konkurrenter.

- Når vi kigger på Danmark sammenlignet med andre lande i Europa, lå vi godt mål i gennemsnitlig national fremstillingspris for slagtekrop. Det er kun Ungarn, der har en lavere fremstillingspris i Europa, og det er der en særlig grund til, siger Michael Groes Christiansen, specialkonsulent hos Seges Innovation.

rich-media-2
Gennemsnitslige produktionsomkostninger. Illustration: Seges Innovation.

Ungarns placering

Den særlige grund til, at Ungarn klarede sig bedre end Danmark i 2022 skyldes to faktorer: nemlig meget lave kapitalomkostninger i deres gamle produktionsanlæg samt relativt billigt foder. Det relativt billige foder var forårsaget af import af ukrainsk foder. Ukrainsk foder kommer normalt ikke ind i EU, men det fik de lov til det i 2022 på grund af krigen med Rusland, som blokerede deres normale eksportveje.

- Billigt foder er en meget vigtig faktor for konkurrenceevnen, og derfor var dansk griseproduktion i 2022 overgået af Ungarn, forklarer Michael Groes Christiansen.

Dansk slagtegrisefoder var dog det næst billigste i InterPIG fra Europa i 2022, og var kun overgået af Ungarn. Dansk slagtegrisefoder var for eksempel 34,8 kroner billigere per hektokilo end tysk slagtegrisefoder i 2022.