Lyt til artiklen:

DC sag om klimagris for landsretten

00:00
Hastighed: ???x
03:15

Klimabevægelsen i Danmark, Den Grønne Studenterbevægelse og Dansk Vegetarisk Forening og Forbrugerrådet Tænk hiver Danish Crown i retten for betegnelsen 'Klimakontrolleret gris' og sloganet 'Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror".

Organisationerne mener markedsføringskampagnen i 2021 var overtrædelse af markedsføringsloven.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I slutningen af november skal sagen for Retten i Viborg, hvor parterne skal stå overfor hinanden.

Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen har af Civilstyrelsen fået tilkendt fri proces i sagen om Danish Crowns markedsføring af svinekød som klimavenligt. Organisationerne beskylder Danish Crown for greenwashing af svinekød.

Afgørelsen fra Civilstyrelsen betyder i praksis, at sagens rimelige omkostninger vil blive dækket, og ifølge advokat Marc Malmbak Stounberg fra Kontra Advokater, der fører sagen for de grønne organisationer, er afgørelsen sket på baggrund af sagens principielle karakter.

Første klimasag

- Bevillingen fra Civilstyrelsen er en anerkendelse af sagens principielle betydning. Retssagen er den første af sin slags og kan derfor skabe en vigtig juridisk præcedens på området for greenwashing af fødevarer, siger advokaten.

- At vi nu har fået fri proces til sagen viser, at sagen er berettiget, fordi den er principiel. Vores modparter i sagen har på forskellige måder forsøgt at spænde ben for, at vi kunne gennemføre sagen, ved at øge sagens omkostninger og økonomiske risiko for os. Derfor er det meget positivt for retssikkerheden, at vi kan gennemføre den første klimaretssag i Danmark uden bekymringer om sagens økonomi, siger Dansk Vegetarisk Forenings generalsekretær, Rune-Christoffer Dragsdahl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Greenpeace politianmelder Danish Crown - Fødevarestyrelsen svigter

Se også:

Greenpeace politianmelder Danish Crown - Fødevarestyrelsen svigter

Principiel sag

Ifølge Klimabevægelsen er målet med retssagen, at store kødproducenter som Danish Crown skal stilles til ansvar for at markedsføre klimatunge og miljøskadelige produkter som "grønne".

- Danskerne har ingen chance for at vide hvad der er op og ned, når det kommer til klimaskaden fra det vi spiser. Det skyldes, at mange virksomheder i Danmark vildleder og får deres produkter til at se grønne ud, selvom de er sorte. Med denne principielle sag vil vi have sandheden frem, og have retten til at stoppe vildledningen. Kun sådan har vi en chance for at vinde over klimaforandringerne, siger Frederik Roland Sandby, sekretariatsleder i Klimabevægelsen.

I efteråret 2021, hvor DC-kampagnen kørte, valgte alle danske supermarkedskæder selv at stoppe salget af Klimakontrolleret gris i deres butikker.

Både Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer er trådt ind i sagen til fordel for Danish Crown, og senere er Forbrugerrådet Tænk trådt ind som biintervenient på Dansk Vegetarisk Forenings og Klimabevægelsens side.

Retssagen vil køre den 20.-22. november samt den 4.-6. december ved Vestre Landsret i Viborg.

Danish Crowns

Se også:

Danish Crowns "klimakontrolleret gris" er ikke længere i danske supermarkeder