Lyt til artiklen:

Åbner snart: Stemas indretter sig i Havdrup

00:00
Hastighed: ???x
02:40

Mandag den 6. november er Stemas A/S klar til at åbne maskinfirmaets nye hovedkvarter for Sjælland. Stemas har overtaget fantastiske lokaler med masser af plads efter Havdrup Maskinforretning. To hidtidige afdelinger i Roskilde og Køge lukker, og i stedet samler Stemas alle aktiviteter for Østdanmark i Havdrup.

Maskinhandler lukker ned: - Jeg er bare så tilfreds med det hele

Se også:

Maskinhandler lukker ned: - Jeg er bare så tilfreds med det hele

- Vi indretter showroom med miljøer til vores forskellige maskinmærker, lageret i Køge er tømt og er ved at komme på plads i Havdrup. Det samme er værkstedet i Køge, og salgsafdelingen er allerede rykket fra Roskilde, hvor der er lukket og slukket. Alle mand medvirker og glæder sig til en ny hverdag i Havdrup, fortæller salgs- og markedschef Allan Højholt Pihl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-3
Salgs- og markedschef Allan Højholt Pihl ved en af Stemas-bilerne, der er begyndt at ankomme til det nye sjællandske hovedkvarter. Der står stadig Havdrup Maskinforretning på facaden, men kun ganske kort tid endnu.

- Beliggenheden i Havdrup er helt ideel. Det er nemt for vores servicefolk at nå frem til kunderne både på Nord- og Sydsjælland, mod vest og naturligvis i hovedstadsområdet. Og det samme gælder for vores kunder, der vil besøge os og få en maskinsnak. Havdrup ligger jo lige imellem vores to nu tidligere afdelinger i Roskilde og Køge, og derfor er det også nemt for vores medarbejdere, siger Allan Højholt Pihl.

Alle skulle med til Havdrup

- I alle overvejelserne om at flytte til Havdrup har det været alt overskyggende, at vi kunne fastholde alle vores medarbejdere. Alle mand skulle med til Havdrup. Det er de kommet, og jeg er ikke i tvivl om, at der kommer flere til. Flere af medarbejderne fra Havdrup Maskinforretning er nu hos Stemas, og det er en stor styrke med folk, der allerede er kendt af maskinkunderne i området, vurderer salgs- og markedschefen.

rich-media-4
Salgskonsulent Jens Andersen har allerede været godt på plads mellem velkendte maskiner i nye omgivelser i et stykke tid.

Stemas var ikke længe om at gå i seriøs dialog, da maskinhandler Jens-Erik Hansen besluttede at afvikle sin forhandling af John Deere-maskiner og lukke Havdrup Maskinforretning.

ARBEJDSPLADSEN: Stemas A/S

Se også:

ARBEJDSPLADSEN: Stemas A/S

Efter en kort og konstruktiv snak med Stemas A/S, var der enighed om, at der fremover skal sælges maskiner fra Weidemann og Wacker Neuson samt generatorer og lystårne fra Himoinsa på Salbjergvej i Havdrup, og overgangen fra Havdrup Maskinforretning A/S til Stemas A/S er gået fuldstændig gnidningsfrit.

rich-media-6
Store og små maskiner kommer løbende på plads i Havdrup. Her komprimeringsgrej i lange baner. Mads Pontoppidan har taget turen fra Stemas' afdeling i Nørresundby for at give de sjællandske kolleger en hånd med ved flytningen.

Stemas rykker fra cirka 700 kvadratmeter under tag i Køge og det samme i Roskilde til 4800 kvadratmeter i Havdrup. Foruden masser af plads inden døre, kan Stemas-folkene boltre sig på 16.000 kvadratmeter udendørs.