Drænet landbrugsjord skal genskabes til stort moseområde

Store Vildmose var tidligere en af Danmarks største højmoser. Men fra 1920'erne blev størstedelen af området ved Store Vildmose drænet, så jorden kunne bruges til landbrug. Men det bliver ændret nu.

I en pressemeddelelse oplyser Miljøministeriet, at de 345 hektar landbrugsjord nu bliver gjort våde igen. Projektet på 345 hektar er en del af de i alt 100.000 hektar kulstofrige og klimabelastende lavbundsjorder, som et bredt flertal af Folketinget i 2021 vedtog en ambition om skulle tages ud af drift.

Højmoser er en truet naturtype og kendetegnes blandt andet ved, at de er lysåbne og frie for træer. Aktive højmoser med tørvemos levende spaghnum er en af de oprindelige danske naturtyper, som kan holde sig stabile og næsten uforandrede igennem årtusinder.

Vandstanden bliver hævet nu

25 kilometer grøfter er blevet fyldt op med jord, adskillige kilometer drænrør er blokeret, og der er lavet små diger og volde, som sikrer, at den nedbør, som falder over mosen, bliver i området så længe som muligt. Dermed begynder vandstanden nu at blive hævet i et 345 hektar stort område i den centrale del af Store Vildmose, som Naturstyrelsen ejer.

Se også:

Enorm efterspørgsel på pil: Vi kan ikke følge med og planter løs

Projektet er et såkaldt lavbundsprojekt, der skal gavne klimaet, men som også er en gevinst for biodiversiteten og friluftslivet i området.

- Vi står midt i både en biodiversitetskrise og en klimakrise, som vi skal have løst. Udtagning af lavbundsjorde er et vigtigt greb, hvor vi på én gang mindsker CO2-udledningen fra området og giver plads til at der på sigt kan udvikle sig en mangfoldig natur, der igen kan vrimle med plante- og dyreliv. Projektet i Store Vildmose er et godt eksempel på, hvorfor løsningerne på biodiversitetskrisen og klimakrisen ofte kan gå hånd i hånd, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Der er en stor klimaeffekt ved genskabelsen af den gamle tørvemose. For når arealerne igen bliver våde, stopper nedbrydningen af kulstoffet i jordens tørvelag fremfor at forsvinde op i atmosfæren som CO2.

Med projektet bliver der genskabt et stort sammenhængende eng- og moseområde med levesteder for mange arter af insekter, planter, padder og fugle - arter som eksempelvis, spidssnudet frø og rørhøg.

Naturstyrelsen planlægger, at arealerne skal afgræsses og vil etablere et stisystem, så alle interesserede kan komme ud og se, hvordan mosenaturen vender tilbage.