Landboforening og kommune indgår klima-aftale

Rådgivningsvirksomheden Vestjysk og Ringkøbing-Skjern Kommune har indgået en partnerskabsaftale, der forpligter de to parter til at arbejde for de mål for udledning og klimarobusthed, der er fastsat i kommunens klimaplan. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Partnerskabsaftalen blev godkendt på byrådsmødet i september og skal sikre, at Ringkøbing-Skjern Kommune reducerer sin samlede CO2-udledning med 70 procent i 2030, bliver fossilfri i 2040 og klimaneutral i 2050.

Fødevareproduktionen er en af Ringkøbing-Skjern Kommunes fire styrkepositioner, og i Danmarks arealmæssige største kommune står landbruget da også for ca. 80 procent af CO2-udledningen. Selvom kommunen er relativt langt fremme med CO2-reduktioner på energiforsyningen, skal land- og skovbrugssektoren ifølge partnerskabsaftalen reducere sin CO2-udledning med 55-65 procent inden 2030.

- Jeg anerkender den store udfordring det er, at komme i mål med den grønne omstilling - ikke bare for landbruget, men for Ringkøbing-Skjern Kommune i sin helhed, og jeg bifalder det ansvar, erhvervet har taget på sig. Reduktionen af udledninger fra landbruget er centralt i kommunens målsætning, siger borgmester Hans Østergaard.

Udtagning af lavbundsjord

Aftalen tager udgangspunkt i landbrugsaftalen, som arbejder med udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning og CO2-reducerende teknologier til at omstille landbruget.

- Vi ønsker ikke at udtage én ha landbrugsjord mere, end nødvendigt for at opnå klimamålene i den nationale landbrugsaftale, og det ved jeg, at kommunen også har som målsætning. I landbruget har vi fokus på udvikling ikke afvikling. Vi arbejder allerede på teknologiske løsninger, der skal reducere CO2-udledningen, og det arbejde vil blive intensiveret de kommende år, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk.

I kommunens klimaplan er det desuden vedtaget, at én CO2-reducerende handling kan udskiftes med en anden, hvis den viser sig ikke at kunne realiseres. Eneste krav er at den nye handling skal have en tilsvarende effekt.

Det gælder også på landbrugsområdet, hvor kravet om udtagning af landbrugsjord kan reduceres i takt med, at andre CO2-reducerende teknologier som f.eks. udvikling og afprøvning af biokul, en øget bioforgasning af gylle eller ammoniakbaseret kunstgødning vinder indpas.