Økologi kan reducere landbrugets klimaaftryk

Innovationscenter for Økologisk Landbrug bekræfter, at økologien har et stort potentiale til at reducere landbrugets klimaaftryk.

En opdateret version af rapporten om klimavirkemidler fra Seges Innovation gør rede for intervallet mellem det minimale og det maksimale potentiale ved at reducere klimabelastningen fra landbruget via omlægning til økologi og nævner også en række forbehold, som Innovationscenter for Økologisk Landbrug bekræfter, skriver Innovationscenter for Økologisk Landbrug i en pressemeddelelse.

- Vi ved fra de nyeste analyser og vidensynteser, at økologien har et stort potentiale til at reducere udledning af drivhusgasser fra dansk landbrug. Men vi ved også, at resultaterne ikke kommer af sig selv, fordi det kræver handling fra politisk side og et øget fokus på næringsstoffer til økologisk landbrug, hvis vi skal nå regeringens mål om at fordoble det økologiske areal i 2030, fortæller Julie Cherono Schmidt Henriksen, der er chefkonsulent i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med speciale i klima.

Aktuelt arbejder Innovationscenter for Økologisk Landbrug med et projekt, hvor de laver en grundig gennemgang af scenarier ved omlægning til økologi. Projektet hedder "Økologisk planteavl som nationalt virkemiddel for klima" og er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug.

Fremtidsscenarier for omlægning

Her vil innovationscenteret opstille fremtidsscenarier, der beskriver, hvordan en omlægning til økologi kan foregå. Scenarierne er baseret på reelle data fra Mark Online fra både konventionelle og økologiske bedrifter og med opdaterede emissionsfaktorer.

- Vi opstiller også scenarierne ud fra en forventning om, at vi får en øget andel af planteavl sammenlignet med i dag og en større produktion af planter til konsum i fremtidens danske landbrug. Her spiller det ind, at planteavl har en mindre udledning af drivhusgasser end husdyrproduktion. Samtidig har økologisk landbrug styrker, der kommer klimaet til gode, når vi for eksempel ser på andelen af græs og efterafgrøder i sædskiftet, dyreenheder pr. hektar, mængden af tildelt gødning og kulstofbalancen i jorden. Vi glæder os til at blive klogere i projektet, der fortsætter ind i 2024, fortæller Julie Cherono Schmidt Henriksen.