Lyt til artiklen:

20 millioner til ulvetiltag på finansloven

00:00
Hastighed: ???x
02:39

De seneste år er antallet af ulve i Danmark steget markant, og samtidig har ulven bredt sig til det meste af Jylland. Der vurderes på nuværende tidspunkt at være cirka 28 ulve i landet samt mindst tre nye ulvekuld fra 2023.

Derfor har regeringen med finanslovforslaget for 2024 afsat 20,2 millioner kroner i perioden 2024-2027 til at styrke initiativer på ulveområdet, skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En del af pengene øremærkes til, at den nuværende tilskudsordning til ulvesikring af hegn kan udvides til hele Jylland. Indtil nu har tilskudsordningen dækket to områder i Midtjylland og Vestjylland, men da ulvene nu færdes i det meste af Jylland, ønsker regeringen at udvide mulighederne for ulvesikring.

- Ulvene udvikler sig dramatisk i Danmark og det skaber utryghed. Inklusiv de senest tilkomne ulvehvalpe stiger antallet igen, nu måske 40 ulve eller flere. Det kalder på handling, siger Erling Bonnesen, MF for Venstre.

- Jeg er glad for, at vi får taget de næste skridt med konkrete initiativer i forbindelse med finansloven. Der afsættes 20,2 mill. kr. i finanslovsforslaget for 2024 for at styrke ulvetiltag, herunder tilskud til ulvesikring af hegn, erstatning til lodsejere, overvågning og forsknings, siger folketingsmedlemmet.

rich-media-2
Finanslovsforslaget for 2024 vil styrke ulvetiltag, herunder tilskud til ulvesikring af hegn, erstatning til lodsejere, overvågning og forsknings med videre. Kilde: Miljøstyrelen.
Svenske landmænd går i aktion mod ulve

Se også:

Svenske landmænd går i aktion mod ulve

Erstatning til lodsejere

Regeringen har desuden afsat flere penge til erstatningsordningen til lodsejere, hvis husdyr angribes af ulve. Endelig er der afsat flere penge til overvågningen af ulvene og til forskningsinitiativer, således at Miljøstyrelsen kan sikre den nødvendige viden om ulvenes adfærd og færden.

- Samtidig presser vi på for at få fokus på bedre muligheder for at vi i de enkelte lande kan regulere antallet af ulve. Ulven er fredet i internationale aftaler fra en anden tid. Det tager vi op og presser på for at vi kan få mulighed for at regulere antallet af ulve i de enkelte lande. Sagen tages også op i EU og der arbejdes med sagen, siger Erling Bonnesen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Min holdning er at vi i Danmark skal have mulighed for at regulere ulveantallet ned så tæt på nul som muligt, siger han.

Trailer med nødpakke ved ulveangreb

Se også:

Trailer med nødpakke ved ulveangreb