Lyt til artiklen:

Støtteauktion skal genopbygge Betty Booze efter eksplosion til traktortræk

00:00
Hastighed: ???x
01:28

Der bliver arbejdet ihærdigt på at genskabe traktoren Betty Booze, efter den eksploderede under en Tractor Pulling-konkurrence i Edewecht i Tyskland.

Der er blevet taget initiativ til en støtteauktion, der skal bidrage til genopbygningen. Det skriver Campen Auktioner i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Traktoren eksploderede ved en konkurrence den 29. juli, mens Kim Andersen kørte den.

rich-media-2
Kim Andersen flere dage efter eksplosionen, hvor der stadig er synlige mærker efter forbrændingerne. Foto: Campen Auktioner

- Det var en vild oplevelse. Jeg fik en god start, kom godt afsted og fik godt med fart på. Og så oplever jeg, at først hjelmen kommer op i højden, og topstykket rammer hjelmen, og så er den omspændt af flammer, fortæller Kim Andersen

På auktionen bliver der solgt dele fra dele fra den ødelagte traktor. Blandt andet endestykker, plejlstænger, ambolter og fragmenter af den oprindelige motorblok. Desuden skal salg af merchandise-produkter også hjælpe til med at samle nok penge ind til at genskabe Betty Booze.

rich-media-3
En af de effekter, der kan bydes på er halvdelen af motoren, der blev revet løs under eksplosionen. Foto: Campen Auktioner

Auktionen slutter den 6. september, og alle effekter blive solgt fri for salær, gebyrer, moms og andre ekstraomkostninger. Dette betyder, at al støtte går ubeskåret og direkte til restaureringen af Betty Booze.