Lyt til artiklen:

Dækproducenter dropper fusion

00:00
Hastighed: ???x
03:29

NDI Group har trukket sin anmeldelse om at købe Euromaster Danmark tilbage. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indstiller behandlingen af sagen.

Styrelsen har haft betænkeligheder ved, at fusionen kunne skade konkurrencen, skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Som konkurrencemyndighed har vi haft betænkeligheder ved fusionen, da vores undersøgelser har vist, at den kunne skade konkurrencen. Parterne har ikke præsenteret os for løsninger, der kunne fjerne disse betænkeligheder. Vi har nu indstillet arbejdet, fordi NDI Group har trukket sin fusionsanmeldelse tilbage, siger Christian Schultz, formand for Konkurrencerådet.

NDI Group anmeldte i november 2022 opkøbet af Euromaster Danmark til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Den påtænkte fusion har løbende været drøftet i Konkurrencerådet. NDI Group har onsdag den 9. august trukket anmeldelsen tilbage.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har derfor indstillet behandlingen af fusionen uden at træffe afgørelse.

Konkurrencemyndighederne skal ifølge reglerne godkende en fusion, hvis den ikke hæmmer den effektive konkurrence betydeligt. Hvis fusionen derimod hæmmer konkurrencen betydeligt, skal fusionen forbydes.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennemført omfattende markedsundersøgelser, hvor blandt andet kunder og konkurrenter er blevet hørt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

NDI-koncernen og Euromaster samler kræfterne

Se også:

NDI-koncernen og Euromaster samler kræfterne

Der er også foretaget en række økonomiske analyser. Styrelsen har på den baggrund udtrykt konkurrencemæssige betænkeligheder ved fusionen over for parterne.

NDI Group og Euromaster Danmark er aktive indenfor detailsalg af udskiftningsdæk til tunge køretøjer (lastbiler og busser, entreprenørmaskiner, landsbrugskøretøjer) samt til personbiler og varevogne.

Begge virksomheder tilbyder desuden dækservice, og begge virksomheder er blandt de største aktører på markederne.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelser har vist, at kunderne ville miste et væsentligt alternativ, hvis fusionen blev godkendt uden indgreb.

Bag visionen

Bag vision om fusion lå målet om at skabe branchens bedste dæk- og autoværkstedskæde, hvor man ville rykke standarderne for, hvad der kan forventes i forhold til produktsortiment og service. Begge parter var begejstrede over denne muligheden for at kombinere det bedste fra to verdener.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har stor respekt for Euromaster Danmark og deres mange dygtige medarbejdere. Jeg er overbevist om, at vi ved at kombinere den gode service fra Super Dæk Service og Euromaster samt berige vores produktsortiment yderligere med dæk fra Michelin kan give kunderne den bedste oplevelse hos os, sagde Benny Kristensen, stifter og ejer af NDI Group A/S, tilbage i marts 2022.

Euromaster og Super Dæk Service er blandt de største dækleverandører til det danske landbrug.

Når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtager en fusionsanmeldelse, er der lovbestemte frister for, hvornår der senest skal træffes en afgørelse. I denne sag har fristerne været sat i bero i en længere periode.

Det skyldes dels en ankesag ved Konkurrenceankenævnet om tidspunktet for fusionsanmeldelsen, dels at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har afventet oplysninger fra parterne.