Lyt til artiklen:

Ny mejetærsker fra Claas er rettet mod de mindre marker

00:00
Hastighed: ???x
03:08

Claas udvider deres mejetærskerportefølje med tre nye tærskere under navnet Evion. Evion-serien får fem solde og er næste skridt i Claas´ mejetærskerstrategi.

- Med Evion kan vi tilbyde moderne mejetærskere, der er til at betale for mindre landbrug, der gerne vil have deres eget udstyr til kornhøsten. Vi er en familie-virksomhed, og vi vil kunne levere de rigtige maskiner til mindre landbrug i alle vores produktsegmenter, siger Jan-Hendrik Mohr, der er administrerende direktør for Claas.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Evion bliver opbygget af et modul-system, der i forvejen bruges til at opbygge knapt 40 forskellige udgaver af Lexion og Trion-tærskerne.

- Vi trækker på kendt teknologi, som har vist sit værd i tusindvis af maskiner. For at kunne møde kundernes forskellige behov vil Evion 430 og 450 fås i enten Classic eller Maxi-udgaver, ligesom det var tilfældet med vores legendariske Dominator, siger Jan-Hendrik Mohr.

Han tilføjer, alle tre udgaver af Evion, altså også 410 Classic, kan bestilles med enten Trend eller Business-udstyrspakkerne. Dertil kommer en række andre tilvalg, der er uafhængig af produktsegment.

Stor tromle

Evion serien skal være nem at bruge, og den er derfor udstyret med én tværgående 600 milimeter tromle. Derudover har serien fem 4,4 meter lange soldkasser, og et slug på 1.420 millimeter.

Tromlen kan indstilles til mellem 480 og 1.150 omdrejninger i minuttet i Evion Classic, mens Evion Maxi der med totrins bælter kan klare fra 220 til 630 omdrejninger og fra 415 til 1.150 omdrejninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tanken kan indeholder 5.600 liter i Evion 410, 6.500 liter i 430 og hele 8.000 liter i 450-modellen. Tømmesneglen på alle tre modeller har en diameter på 330 millimeter, og det giver en tømmehastighed på 90 liter i sekundet.

Kraftig motor

Der skal i alle tre modeller i serien en 6,7 liter Cummins B6.7 motor til. Det er samme motor der bruges i Trion-tærskerne, og den udmærker sig ved at kunne levere et højt drejningsmoment ved lave omdrejninger. Det betyder at de tre modellers maks-ydelse på henholdsvis 204, 231 og 258 heste er klar ved 1.900 omdrejninger, mens tomgangen er ved 800.

Samtidig er Evion-serien udstyret med Dynamic Power motorstyring, der sikrer at motoren kun yder det, der er nødvendigt på et givent tidspunkt. Systemet skulle ifølge producenten sikre en brændstofbesparelse på op til ti procent. Når tanken tømmes vil der dog automatisk være valgt højst mulig ydelse.