Debat: Derfor anker Bæredygtigt Landbrug efterafgrødesag til Højesteret

Landbrugsstyrelsen foretog den 18. september 2017 kontrol på Peter Eliassens bedrift, og den 16. februar 2018 traf styrelsen afgørelse om reduktion af Thy-landmandens grønne støtte og sanktion, fordi plantedækket i MFO-efterafgrøderne ikke stod, som de ifølge Landbrugsstyrelsen burde.

Det praktiske problem i sagen var, at honningurten, der er kendt for sin følsomhed, ikke var vokset frem, formentlig på grund af voldsom regn, snegle (ja, ingen ved det præcist) efter såning. De fleste landmænd fik i år 2017 lov til at udskyde såning af efterafgrøderne. Heldigvis for Peter Eliassen havde han jo sået, både inden regnen kom og inden fristens udløb.

Men som sagt; honningurten stod ikke som den "burde", jf. Landbrugsstyrelsens trappemodel.

Sagen er ført, og Bæredygtigt Landbrug tabte i Vestre Landsret. Efter nærlæsning af præmisserne står det klart, at retten finder, at der gælder et såkaldt culpaansvar. I sagen betyder det, at Peter Eliassen kan blive fritaget for støttetræk og sanktion, hvis han kan bevise, at han er uden skyld.

Det er jo god læsning, for Peter Eliassen har sået, han har sået til tiden, han har sået med en korrekt blanding, og han har sået med en anerkendt metode (undersåning i en ikke endnu høstet hovedafgrøde). Det er derfor stadig vores vurdering, at Landbrugsstyrelsens sanktionering som følge af manglende fremspiring af plantedække er forkert, og at styrelsens afgørelse dermed er ugyldig.

Vestre Landsret fandt imidlertid ikke, at Peter Eliassen havde bevist, at han var uden skyld (eller at der forelå omstændigheder, der betyder force majeure). Det fremgår ikke af dommen, hvad det er, Peter Eliassen burde have gjort. Min konklusion er, at Peter Eliassen har gjort alt, hvad han kunne.

Nej, hov; det er faktisk forkert. Der er én ting, Peter Eliassen kunne have gjort anderledes. Han kunne have undladt at ansøge om landbrugsstøtte. Deri må jeg jo medgive, at det faktisk er beskeden efter Vestre Landsrets dom.

Måske nærmer vi os den situation, hvor danske landmænd skal acceptere, at landbrugsstøtte er russisk roulette. Og når jeg tænker nærmere efter, så er realværdien af landbrugsstøtten efterhånden stadig mindre. Hele kontrolsystemet er bygget op på støtten. Det er måske snart en forjættende tanke at komme ud af landbrugsstøtten.

Myndighedernes stramme greb og Vestre Landsrets dom i Bæredygtigt Landbrugs efterafgrødesag er efter min vurdering et brud på den sociale (og juridiske) kontrakt, der blandt andet består i, at landmændene producerer fødevarer mod at overholde forskellige standarder, blandt andet miljømæssige. En kontrakt, der er blevet stadig ringere for landbruget. Dertil kommer faglige og juridiske argumenter for, hvorfor Bæredygtigt Landbrug skal anke dommen.

Bæredygtigt Landbrug ønsker at få afklaret, om landbrugsstøtte juridisk set skal forstås som russisk roulette i forbindelse med kontrol, eller der modsat skal gælde de retssikkerhedsprincipper, som man kender det fra det øvrige samfund.

Derfor anker Bæredygtigt Landbrug denne efterafgrødesag til Højesteret.