Debat: Er reduceret vandløbsvedligeholdelse uden erstatning lovligt?

Miljøministeriet lægger i et høringsnotat fra juni 2023 op til at ændre forholdene for bredejere ganske betydeligt. På side 526 i høringsnotat skriver de:

"Hvis kommunerne vurderer, at det er nødvendigt at reducere vandløbsvedligeholdelsen i overensstemmelse med vandløbslovens § 1, stk. 2, vil der som udgangspunkt ikke efter vandløbsloven være krav om erstatning til lodsejere for eventuelle tab."

Høringsnotatet drejer sig om forslaget til vandområdeplanerne for tredje planperiode 2021-2027 og vil betyde forringelse af landmandens rettigheder ved reduceret og det vil i mange tilfælde sige mangelfuld oprensning.

Miljøministeriets synspunkt er nemlig, at myndighederne må undlade af oprense og grødeskære vandløb selvom dette medfører: "[...]ændringer af vandløbsskikkelsen og som følge deraf vandføringen" - og gøre det ved blot at opdatere vandløbsregulativet.

Gældende ret

Det må myndighederne ikke i dag. Ifølge vandløbslovens § 27, stk. 1, skal vandløb vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres, medmindre andet er fastsat i regulativet eller en afgørelse efter lovens § 36 a, stk. 1.

Vedligeholdelsen af offentlige vandløb påhviler ifølge lovens § 31 vandløbsmyndigheden. Vedligehold er almindeligvis altid grødeskæring og oprensning, men er ikke begrænset hertil, det afhænger af det konkret vandløb. Der kan være sandfang, faskiner til at rette vandløbet ind eller ud, stensætning, broer, overkørsler og meget mere.

Hvis der ikke foretages en tilstrækkelig vedligeholdelse, så skal kommunen meddele påbud om at vedligeholdelsen gennemføres, jf. vandløbslovens § 54, hvor det til sidst hedder:

Kommunen er altså forpligtet til både at meddele påbud til private, og også til kommunen selv.

Hvis kommunen skal revidere et regulativ, skal det nu ske med hjemmel i vandløbslovens § 17, der indebærer, at kommunen skal forestå reguleringen og hvor der stilles krav til høring, afvejning mellem afvandingsmæssige og miljømæssige forhold, og eventuelle økonomiske spørgsmål. Det kan være arealerhvervelser og rådighedsindskrænkninger samt erstatning for disse.

I vandløbslovens § 16 hedder det bl.a.:

"Ved regulering af et vandløb forstås ændring af vandløbets skikkelse, herunder vandløbets forløb, bredde, bundkote og skråningsanlæg."

Altså har bredejere som det er nu bl.a. ret til en bestemt skikkelse eller vandføring i vandløbet. Ønskes denne ændret, så skal det ske som regulering (eller restaurering), og myndigheden er i forpligtet til at vedligeholde vandløbet, så regulativet til enhver tid er overholdt.

Det er denne rettighed, der nu bliver anfægtet i det nye forslag.

Vurdering

Derfor er det vigtigt at påpege, at når Miljøministeriet anfører, at myndighederne lovligt kan undlade vedligeholdelse af vandløb, så er det i strid med vandløbslovens § 54, fordi myndigheden har pligt til at opretholde den skikkelse eller vandføringsevne, der fremgår af regulativet, jf. vandløbslovens § 27, stk. 1.

I det omfang, at myndighederne vil realisere vandplanerne (med henblik på at opnå god tilstand), så skal indsatsen udtrykkeligt fremgå af indsatsbekendtgørelsen for den pågældende vandløbsstrækning.

Så vidt vides er "manglende vedligeholdelse" eller "vilkårlig sedimentation" ikke et virkemiddel i indsatsbekendtgørelsen i dag, og kan derfor ikke lovligt anvendes til at realisere vandplanerne. Det skal det heller ikke være fremover efter Bæredygtigt Landbrugs opfattelse.

Kommunerne er ikke udover, hvad der fremgår af gældende ret, forpligtet til at realisere vandplanerne. En bevidst sedimentation kan heller ikke antages at have karakter af ikke-forringelse.

Når det af høringsnotatet fremgår, at:

"[...]Hvis kommunerne vurderer, at det er nødvendigt at reducere vandløbsvedligeholdelsen [...], vil der som udgangspunkt ikke efter vandløbsloven være krav om erstatning til lodsejere for eventuelle tab"

Synspunktet er i strid med vandløbsloven og hele den implementeringsmodel Danmark har valgt for at gennemføre vandplanerne hvad angår de danske vandløb.

Vi foreslår derfor, at Miljøministeriet ændrer høringsnotatet hvad angår det her omtalte. Og det ikke længere indgår i den fremtidige implementering af Vandområdeplanerne eller af vandløbsloven.