Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Pløjefri dyrkning får liv i jorden på fynsk gods
For bare tre år siden var jorden på Gyldensteen Gods uden regnorme, og harven var nærmest umulig at trække gennem, jorden. Det skriver Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark i en pressemeddelelse, i anledning af godsets værtsskab for Åben Pløjefri Mark.
- Jorden er langsomt blevet udpint. Halmen blev fjernet, og ploven ødelagde mere og mere, fortæller Andreas Larsen, der er driftsleder for landbruget .
I samarbejde med godsejer Frants Erich Bernstorff-Gyldensteen besluttede Andreas Larsen i 2021, at ploven skulle sættes til side. Udslaget for beslutningen var et forsøg i en løgmark, hvor den ene halvdel var pløjet, og den anden harvet.
- De pløjefrit etablerede løg stod markant bedre. En af grundene var, at der lå stubrester og andet plantemateriale tilbage på jorden, og det var med til at holde på både jord og de lette løgfrø, fortæller driftslederen.
Godsets jorder er lette JB1-, JB2- og JB3-jorder, og sandfygning var i plovens tid et stort problem. Det er fortid nu med indførslen af det pløjefri system.
Ser mod CA
I 2023-sæsonen har godset lavet forsøg med at så direkte. To markeder ved siden af hinanden, og med samme jordtype, er blevet anlagt som afprøvning. Den ene mark er harvet tre gange med tallerkenharve og sået med egen såmaskine. Den anden mark er sået direkte med en Multiva skiveskærssåmaskine.
- Conservation agriculture er et enormt spændende dyrkningssystem, og der er store perspektiver i at komme videre af den vej. Der er både en enorm besparelse på både energi og sprøjtemidler, så det giver en bundlinje, og samtidig opfører vi os pænt i samfundets øjne, siger Frants Erich Bernstorff-Gyldensteen.
Han er derfor spændt på, om det er muligt at gå hele vejen til CA-systemet.
- Vi kan allerede nu se, at jorden forandrer sig, og vi kan også se, at andre kan få det til at lykkes, så nu holder vi fast i at lave vores egne forsøg og blive klogere på systemet, siger godsejeren.
Mere stabile jorder
Planteavlskonsulent Simon Andersen, Patriotisk Selskab, peger på en række fordele ved at gå over til det pløjefri dyrkningssystem.
- Ved at bevare regnormenes gang og ikke komprimere jorden med jordbearbejdning får du en række fordele. Du får for eksempel en bedre jordstruktur, så jorden nemmere både holder på vandet og afdræner bedre. Du undgår sandflugt og får i det hele taget bare en mere robust jord med en høj dyrkningsstabilitet, som står imod de vejr- og vindforhold, der kommer, siger han.
Anders Larsen har allerede oplevet, hvad det betyder, at jorden er blevet mere robust.
- Vi havde sået vores egen harvede mark og naboens pløjede mark med vårbyg med græsudlæg, og så kom der 20 centimeter sne. Den pløjede mark klaskede sammen og blev hård som beton, og måtte i sidste ende sås om. Vores mark kom rigtig fint, fortæller han.
Og den sunde, dyrkningssikre jord giver gode chancer for at hæve udbytterne i de år, hvor vejret viser sig fra den mest udfordrende side med enten tørke eller oversvømmelse.
- De gennemsnitlige udbytter vil muligvis stige på grund af en højere dyrkningsstabilitet i dårlige år, siger planteavlskonsulenten.
Oveni skal man så lægge de store besparelser, der er ved at harve fremfor at pløje.
- Ploven er rigtig dyr at køre med, og vi kan nå to til tre gange så stort et areal med harven, siger Andreas Larsen.
Ploven er dog stadig i maskinhuset på godset, og i år er der pløjet 60 hektar.
- Vi havde en del væselhale i en mark, og det skulle pløjes ned, for vi dyrker frøgræs, så vi er nødt til at have styr på græsukrudtet, siger Andreas Larsen.
