Lyt til artiklen:

FRDK får inspiration udefra i bestyrelsen

00:00
Hastighed: ???x
02:24

Da Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark (FRDK) fornyligt holdt bestyrelsesøde, var der to nye observatører med.

Den ene er landskonsulent indenfor jord og klimatilpasning, Janne Aalborg Nielsen, fra Seges Innovation, og den anden er seniorrådgiver, Tavs Nyord, fra den grønne tænketank Concito. Det skriver FRDK i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det har en stor værdi, at vi får inspiration og inputs udefra og fra andre kredse end landbruget. Det guider os i forhold til, hvad vi som landbrugserhverv skal i fremtiden, og hvilke krav i samfundet vi skal leve op til, siger formand for FRDK, Henrik Terp.

Han peger på, at FRDK desuden får et større og breder netværk ved at have observatører i bestyrelsen.

Det er da også noget foreningen har tradition for. Udover Tavs Nyord og Janne Aalborg Nielsen, er institutleder ved Københavns Universitet, Svend Christensen, også observatør og har været det i en årrække.

Inspiration begge veje

Henrik Terp vurderer, at FRDK også har en mulighed for at kommunikere foreningens tanker og værdier bredere ud gennem observatørerne.

- Vi har da helt klart en forventning om, at vores observatører også tager inspiration med tilbage til deres bagland, siger formanden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den vurdering er heller ikke helt ved siden af. Det bekræfter Tavs Nyord, der er seniorrådgiver hos den grønne tænketank Concito, hvor man ser på reduceret jordbearbejdning og conservation agriculture med stor interesse.

- Vi synes, det er et spændende system. Først og fremmest fordi det er et system, der kræver mindre input i form af for eksempel dieselolie. Men også fordi vi tror på, at det med at rode mindre i jorden også øger både biodiversitet og mindsker behovet for pesticider. Vi er klar over den aktuelle debat indenfor forskningens verden omkring opbygning af kulstof, men når man kan nedbryde kulstof i jorden, mon ikke man så også kan opbygge det igen. I hvert fald kan man modvirke yderligere nedbrydning. Det ser vi store perspektiver i, og det vil vi gerne lære mere om, siger Tavs Nyord.

Han oplyser, at tænketanken gerne bidrager de steder, det efterspørges, hvis det vel at mærke giver mening indenfor Concitos arbejdsområde.