Pløjefri dyrkning kan være en problemløser på mange kvægbrug

På et webinar vil Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK) sammen med to pløjefri rådgivere fra LandboNord og Velas, redegøre for fordelene ved pløjefri dyrkning af grovfoder.

Det skriver FRDK i en pressemeddelelse.

Kvægbrug er ofte placeret på lettere jorde, og med ensidigt sædskifte og konventionel markdrift med ploven giver det nogle udfordringer, peger foreningen på.

Der er mange steder problemer med hanespore i marker, hvor der dyrkes majs efter majs. Samtidig er der tendens til sandflugt, og afgrøderne modner uens på grund af udtørring eller næringsstofmangel.

Det fortæller rådgiverne Jens Bay, LandboNord, og Brian Bastrup Søndergaard, Velas. De er begge grovfoderkonsulenter og specialiserede indenfor pløjefri dyrkning af grovfoder gennem FRDK, og vil være med på webinaret.

Pløjefri dyrkning kan være med til at afhjælpe mange af de problemer, der opstår, når man pløjer jorden på kvægejendommene.

Sædskifte giver mange fordele

En af grundpillerne i det pløjefri system er sædskifte. Og det kunne mange kvægbrug have godt af, fortæller Brian Bastrup Søndergaard.

- Nogle er meget opsat på at have majs efter majs, men man kan få mange flere fordele ved at have sædskifte. Og det gælder for øvrigt uanset om man pløjer eller ej. En af de helt store fordele er, at man
undgår hanespore, som jeg ved, at mange døjer med. En anden stor fordel er, at man vil opleve stigende udbytter ved at indføre sædskifte, siger han.

Slut med sandflugt

Et andet og meget hyppigt problem for mange kvægbrug er, at de, når det blæser, ofte oplever sandflugt.

Et fænomen, der kan slide spæde majsplanter helt i stykker og gøre et stort indhug i udbyttet. Ved at undlade at vende jorden rundt med ploven, og aktivt bruge efterafgrøder og måske lade halmen
blive liggende tilbage i marken, får man mere organiske materiale i overfladen, og det holder på jorden.

- Der er mange gode grunde til at lægge om til pløjefri dyrkning, for det løser mange problemer, siger Jens Bay.

Sund og levende jord

En af de mælkeproducenter, der har oplevet alle fordelene ved det pløjefri system, er Poul Jess, der har 145 sortbrogede malkekøer og driver 160 hektar midt i Vendsyssel ved Vrå.

Han har oplevet store forandringer med jorden. I dag dufter den af pottemuld, smuldrer mellem fingrene og er fuld af regnorm. Det er en stor forandring i forhold til tidligere.

- Jeg kan huske, at jeg skubbede sådan en død, klæbrig jord rundt med ploven og tænkte, at det måtte kunne gøres anderledes, fortæller han.

Både Brian Bastrup Søndergaard og Jens Bay oplever mange jorde på grovfoderejendomme med ensidige majssædskifter, der er døde og uden liv.

- Sur, rådden, grå jord uden ilt, der er som støbesand, når der er pløjet. Dem ser vi masser af, siger de samstemmende.

Nemt og hurtigt i gang

Det var tilbage omkring 2011 og via blandt andet Youtube, at Poul Jess kom på sporet af det pløjefri system. Der skulle ikke meget til at komme i gang.

Han købte en Köckerling harve og kørte videre med den Lemken såmaskine og majssåmaskine, han havde i forvejen.

- Forandringen sker rigtig hurtigt. Jorden begynder at bære bedre oppe, og jeg bytter ikke længere jord med naboerne, når vestenvinden blæser, fortæller han.

Stigende udbytter

Poul Jess oplever også, at udbytterne har en stigende tendens.

- De er i hvert fald ikke blevet mindre, siger han på vendsysselsk.
Han har ikke mulighed for at vande, men det er ikke længere et stort problem, for jorden er blevet bedre til at holde på vandet, og med det forbedrede humusindhold i jorden modner afgrøderne langt mere ens. Tidligere kunne vi flere steder løbe tør for næringsstoffer. Det sker ikke længere, siger han.

En ting er de stigende udbytter. En anden er de store besparelser, det giver, ikke at pløje.

- Jeg sparer både tid og diesel, siger han.

Leger med conservation agriculture

Poul Jess er blevet så glad for det pløjefri system, at han leger med at så direkte. Det lykkes godt i flere tilfælde. En del af conservation agriculture er grønne marker året rundt, og det tilstræber Poul Jess at have, så han sår mange efterafgrøder. Også frivillige blandinger med mange forskellige arter.

Det kræver ikke de store maskininvesteringer at komme i gang med pløjefri dyrkning. Men det kræver et godt håndværk, og at mælkeproducenten tænker over, hvad han gør.

For eksempel med nedlægning af en græsmark.

- Det er vigtigt, at græsset ikke når at komme i vækst, når det nedvisnes, og at man kun harver det i få centimeters dybde ved første harvning. Så er det helt sprødt og porøst, når harven kommer anden gang. En typisk fejl, en nybegynder laver, er, at man vil gøre det så godt og harver alt for dybt, og så har man en masse store græstørv at døje med resten af sæsonen, forklarer Jens Bay.

- Man skal virkelig tænke over, hvad man gør, og hvad formålet er, siger Poul Jess. De faglige dyder og det gode landmandskab skal i spil, er de tre enige om.

- Men det vigtigste er, at man skal ville forandringen. Ellers bliver tingene bare, som de plejer, siger Brian Søndergaard.