Lyt til artiklen:

Pløjefri veteran hædret med ærespris

00:00
Hastighed: ???x
03:07

Æresprisen Det Knækkede Plovskær, som FRDK, Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark, indstiftede i 2022, blev udelt til foreningens generalforsamling 2. marts 2023 på Dalum Landbrugsskole.

Prisen gives til personer, der gennem deres virke har bidraget til kendskabet og udbredelsen af pløjefri dyrkning i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er ikke givet, at vi uddeler prisen hvert år. Der skal en helt særlig indsats til, før man kan gøre sig fortjent til det, sagde formand Henrik Terp og fortsatte:

- I år giver vi Det Knækkede Plovskær til en person, der i den grad har gjort en indsats for den pløjefri dyrkning. Han har præget udviklingen og har skubbet reduceret jordbearbejdning frem, især i det vestjyske. Han er en frontløber og en pioner, der var fremsynet, da han kastede sig over pløjefri dyrkning, og så, at der var noget i systemet, som andre ikke kunne se, sagde formanden.

En CA-veteran

Og så blev spændingen udløst. Prisen gik til Søren Søndergaard.

- Du var en af Danmarks første pløjefri rådgivere tilbage i 2002 og er dermed en af de planteavlskonsulenter i landet, der har allermest erfaring indenfor området. Du var også med til at etablere nogle af landets første pløjefri erfa-grupper, sagde Henrik Terp.

Søren Søndergaard har 42 års erfaring som rådgiver og var ansat i Holstebro og Aulum, før han kom til Vestjysk Landboforening, hvor han var fra 1987 og frem til 2020.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Arbejdet med den pløjefri dyrkning dengang var ikke altid så let, slog Henrik Terp fast.

- Der blev rystet på hovedet, og man skulle være stærk for at stå imod modstanden og kritikken. Men du troede på det, og tak fordi, du holdt ved og ikke gav op. Det er vist godt, at du er hærdet af det barske, vestjyske klima. Du er det, man kalder en ildsjæl, sagde formanden.

Kendt ansigt i FRDK

Søren Søndergaard er et kendt ansigt i FRDK, hvor han sad i bestyrelsen fra 2012 til 2020, og tilbage i 2020 deltog han i udarbejdelse af en rapport om pesticid-forbruget indenfor CA-systemet for FRDK.

- Søren, tusind tak for din store indsats gennem mere end 20 år, vi håber prisen vil minde dig om alle de gode timer, du har lagt i det, og de timer der kommer i den her periode, hvor du har sagt ja til at hjælpe os. Stort tillykke med prisen, giv ham en stor hånd, sagde Henrik Terp.

Søren Søndergaard fik overrakt prisen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-4
Henrik Terp (tv) og Søren Søndergaard. Foto: FBG Medier/Anders Melchiorsen.

- Tusind tak. Det kom som en overraskelse. Det havde jeg ikke forventet. Det har været en bestyrelse, der har været spændende at være med i her i FRDK. Den består af ildsjæle, der gerne vil prøve noget nyt. Tak for det, sagde Søren Søndergaard.

rich-media-5
Søren Søndergaard modtog prisen Det Knækkede Plovskær på FRDK's generalforsamling. Foto: FBG Medier/Anders Melchiorsen.

Andet år med Det Knækkede Plovskær

Æresprisen blev første gang uddelt til generalforsamlingen i 2022. Dengang blev både Søren Ilsøe og Niels Damsgaard hædret for igennem deres virke at have bidraget til udbredelse af pløjefri dyrkning.

rich-media-6
Æresprisen "Det knækkede plovskær" blev uddelt for første gang på FRDK's generalforsamling i 2022. Fra venstre Henrik Terp, Søren Ilsøe og Niels Damsgaard. Arkivfoto: FBG Medier / Anders Melchiorsen.
Ildsjæle modtager

Se også:

Ildsjæle modtager "knækket" pris