Lyt til artiklen:

Agritechnica 2023 tilbage på sporet

00:00
Hastighed: ???x
03:17

Til november er det fire år siden Agritechnica sidst fandt sted. Corona kom i vejen i 2021, og hverken udsættelser eller onlinetilag lykkedes for alvor.

Men den tyske arrangør, landbrugsorganisationen DLG - Deutsche Landwirtschafts-Gesellschaft - er nu tilbage på sporet med Agritechnica, som vi kender arrangementet - og på det normale tidspunkt i midten af november.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Årets udgave foregår 12. til 18. november 2023 - og som altid i Hannover i Tyskland.

Der er ganske vist mere end et halvt år til, dørene åbnes til de 23 messehaller samt en del af udendørsområdet ved det store messecenter i Hannover, men allerede nu ser det ud til, at både udstillere og gæster ud til at tage godt imod det klassiske messekoncept på messen, som af arrangørerne kaldes verdens førende landbrugsudstilling.

Mange vil besøge

Opbakningen til den kommende messe fremgår af en stor online-undersøgelse, hvor DLG har spurgt 2.200 potentielle besøgende, og 68 procent svarede, at de allerede har besluttet at besøge messen, og de øvrige vil snart beslutte sig endeligt.

Agritechnica overvåger med regelmæssige undersøgelser intentioner og interesse hos besøgende fra den internationale landbrugsbranche. Og de 2.200 potentielle besøgende, som indgår i den aktuelle undersøgelse, kommer fra hele Europa, herunder Tyskland. Desuden indgår potentielle besøgende fra øvrige dele af verden med stærke landbrugssektorer.

De besøgende oplyser, at de interesserer sig for traktorer, høstteknologi og tekniske løsninger til jordbearbejdning. Men de følger også med i tilbud relateret til gødningsteknik, transport, landbrugssoftware og værkstedsartikler. Og undersøgelsen viser, at interessen for robotter også vokser støt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Seneste udgave af Agritechnica i november 2019 havde 450.000 besøgende, hvoraf 130.000 var fra andre lande end Tyskland.

Mange vil udstille

DLG konstaterer desuden, at udstillerinteressen er stor. Udstillingsområdet samt de 23 messehaller er ifølge arrangøren næsten fuldt bookede af 2500 udstillere fra flere end 50 nationer.

Årets fokusemner er præcisionslandbrug, bæredygtighed, miljøbeskyttelse, automatisering, alternative energikilder og elektrificering, som ifølge DLG er er yderst relevante emner for den internationale landbrugsmaskinsektor.

Den fælles overskrift for fokusområderne er "Grøn produktivitet", som ifølge Agritechnica kan tilbyde professionelle besøgende en unik platform, der præsenterer tekniske løsninger til de aktuelle udfordringer i international planteproduktion.

Events og demoshows

Udstillingsprogrammet bliver ifølge DLG suppleret med et teknisk program med live events, demoshows og "ekspert-scener" om emner som smart farming, automatisering, connectivity, autonome maskiner og alternativ trækkraft.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Parallelt med alle de øvrige dele af Agritechnica foregår Systems & Components, der er en B2B-markedsplads for internationale leverandører inden for landbrugsmaskiner og andre off-highway-sektorer samt indendørs mekanisering.