Lyt til artiklen:

Landbrugsuddannelsen får nyt speciale

00:00
Hastighed: ???x
01:39

Til august træder den nye bekendtgørelse for landbrugsuddannelsen i kraft, og når det sker, så bliver uddannelsen udvidet med endnu et speciale. Det fremgår af bekendtgørelsen

Specialet landmand økologi. oprettes på lige fod med de eksisterende specialer i landbrugsuddannelsen, landmand planter, landmand husdyr og jordbrugsmaskinfører, og det vækker glæde hos viceformand for Landbrug & Fødevarer, Lone Andersen:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er meget glade for, at det økologiske speciale nu er en realitet for unge, der vælger en landbrugsuddannelse. Det har vi i L&F arbejdet for længe. Det er vigtigt, at vi indretter og tilbyder en uddannelse, der har øje for bredden i landbrugsproduktionen, og som også flugter med de mål og visioner, som er sat både nationalt og internationalt for blandt andet udviklingen i økologiske bedrifter, siger Lone Andersen i en pressemeddelelse.

Hun peger på at vi står midt i en stor, grøn omstilling, og at specialet økologi er første skridt på vejen.

- Derfor er næste skridt en generel ændring af hele uddannelsen med fokus på bæredygtighed og klima, som vi vil arbejde for at få gennemført fra 2024, siger hun.

Også hos Hans Erik Jørgensen, der er formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, er der glæde over det nye speciale.

- Der er rigtig mange unge, som interesserer sig for økologi. Med det nye speciale bliver det muligt for dem virkelig at fordybe sig i alle de mange faglige aspekter den økologiske produktionsform rummer og få en grundig viden om økologi, siger Hans Erik Jørgensen.