Lyt til artiklen:

En dags forsinkelse koster nu 25 procent af økologitilskuddet

00:00
Hastighed: ???x
02:23

Det får nu en økonomisk konsekvens, hvis man indberetter sit gødningsregnskab for sent. Har man et tilsagn om økologisk arealtilskud og er tilmeldt Register for Gødningsregnskab udløber fristen for at indberette gødningsregnskab for planperioden 2021/2022 den 31. marts.

- Vi nedsætter både basistilskud, tillæg for reduceret kvælstoftilførsel og eventuelle øvrige tillæg, hvis du indberetter for sent, oplyser Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Landbrugsstyrelsen oplyser også, at de nedsætter basistilskud, hvis indberetningerne kommer for sent.

- Hvis du ikke har indsendt gødningsregnskabet til tiden, nedsætter vi dit tilskud, og nedsættelsen vil omfatte både basistilskud om økologisk arealtilskud og eventuelt tillæg til reduceret kvælstoftilførsel samt øvrige tillæg.

- Helt ude af proportioner

Landbrugsstyrelsen oplyser, at når de beregner, hvor stor sanktionen skal være, bruger de forskellige kategorier for, hvor alvorlig overtrædelsen er.

Hvis bedriftens gødningsregnskab ikke er indsendt rettidigt, og bedriften er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, eller hvis bedriftens gødningsregnskab ikke er indsendt rettidigt bliver det til en kategori to overtrædelse. Det betyder en nedsættelse på 25 procent.

- Det er helt ude af proportioner. Det kan ikke passe at en dags forsinkelse af indsendelse af gødningsregnskabet koster 25 procent af økologitilskuddet. Det her handler om en formalitet. En fristoverskridelse på en dag. Ikke en indholdsmæssig overtrædelse af reglerne. Vi har opfordret Landbrugsstyrelsen til at genoverveje, siger Kirsten Lund, der er økologichef i Landbrug & Fødevarer i et skriftligt svar til Maskinbladet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hun påpeger, at der er IT-problemer med fuldmagtsløsninger i ansøgningssystemet og MitID.

- Det kan gøre, at flere ansøgere får problemer med at overholde fristen i år. Det hænger altså ikke sammen, siger hun.

Landbrugsstyrelsen sender ikke rykkerbreve efter fristen. Nedsættelsen af tilskud er gradueret efter, hvor længe efter fristen, du indberetter gødningsregnskabet. Er dit tilskud for 2022 allerede udbetalt, vil du få et tilbagebetalingskrav.

Ændrer praksis for nedsættelse af økologi-tilskud - gamle sager genoptages

Se også:

Ændrer praksis for nedsættelse af økologi-tilskud - gamle sager genoptages