Lyt til artiklen:

Skemaet ryddet i en uge: Jordbrugsstuderende undervises i bæredygtighed

00:00
Hastighed: ???x
02:04

En intensiv projektuge omkring bæredygtighed er blevet et fast forløb på skemaet på jordbrugsuddannelserne på Erhvervsakademi Aarhus.

I år har 125 studerende i en hel uge arbejdet bredt med bæredygtighed i landbrugs- og fødevaresektoren. De har med afsæt i FN's 17 verdensmål i tværfaglige grupper skulle udtænke bæredygtige løsninger indenfor et selvvalgt, afgrænset område.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Emnet er superrelevant. Vi lærer at tænke bæredygtighed ind i forskellige brancher og at bruge verdensmålene som kompas, siger Mette Skov, der er urban landskabsingeniørstuderende i en pressemeddelelse.

Hun har sammen med sin gruppe undersøgt, hvad der vil ske, hvis man stopper import af soya til dyrefoder og i stedet dyrker plantebaseret protein som lupin og hestebønner lokalt.

De studerende er sat sammen i grupper på kryds og tværs af specialer og uddannelser.

Ny uddannelse skal løse problemet med mangel på planterådgivere

Se også:

Ny uddannelse skal løse problemet med mangel på planterådgivere

Knowhow om bæredygtighed

I løbet af ugen kan de studerende høre indlæg om blandt andet den tredobbelte bundlinje, klimagas fra husdyrproduktion, betonbelægningers CO2-aftryk og kredsløbsforståelse.

Formålet med emneugen er at give de studerende et grundlæggende kendskab til verdensmålene, viden om bæredygtighed og styrke fagligheden på tværs af specialer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover er der et behov i branchen for rådgivere og specialister med knowhow om bæredygtighed, som kan bidrage til landbrugets grønne omstilling.

rich-media-4
Med afsæt i FN's 17 verdensmål skal de studerende i tværfaglige grupper udtænke bæredygtige løsninger indenfor et selvvalgt, afgrænset område. (Pressefoto: Maria Evald)

- Tilbagemeldingerne fra de studerende har været positive. Alle synes, at emnet er relevant at arbejde med og deres grundlæggende vidensniveau er hævet. Så vi er tilfredse og vil have dette forløb fast på skemaet fremover, fortæller lektor Kirsten Steen.

Sammen med fem underviserkolleger fra Erhvervsakademi Aarhus har hun faciliteret projektugen.

Erhvervsakademi Aarhus er Danmarks største udbyder af jordbrugsteknologuddannelsen med ni specialer.