Lyt til artiklen:

NDI henter vicedirektør fra FTZ

00:00
Hastighed: ???x
02:34

Efter år 28 hos FTZ A/S, hvor Ronnie Maryon har tilegnet sig en bred viden og erfaring inden for blandt andet salg, indkøb og logistik, er den erfarne topprofil efter en kort pause i arbejdslivet blevet ansat som NDI Groups nye COO. Her skal han skal stå i spidsen for virksomhedens drift og understøtte koncernens vækststrategi, det skriver NDI i en pressemeddelelse.

- Jeg har kendt til NDI siden 1986, hvor jeg begyndte som arbejdsdreng i autobranchen og har fulgt virksomheden i næsten 40 år. Med de resultater, NDI og koncernens datterselskaber har præsteret gennem tiden og den stærke position, man har skabt sig i branchen, er det en stor ære nu at have fået en unik mulighed for at blive del af virksomhedens ledelse som COO, fortæller Ronnie Maryon.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Holistisk perspektiv

I sin seneste stilling var Ronnie Maryon vicedirektør - COO - hos FTZ, og han kommer derfor til at trække på erfaringen fra sit tidligere virke i sin nye rolle.

- Der bliver en masse spændende nye ting at lære og sætte sig ind i, og derudover vil jeg trække på min erfaring i at drive en stor grossistforretning i autobranchen. Jeg tror på, at der er nogle grundlæggende ting, der går igen - eksempelvis vigtigheden i at tænke holistisk og altid sætte kunden først, så man sikrer dem den bedst tænkelige kundeoplevelse. Det kræver et tæt samarbejde mellem de forskellige afdelinger i en grossistforretning, siger Ronnie Maryon, som allerede har fået et stærkt førstehåndsindtryk af NDI Group:

- Jeg har allerede set centrallageret, og her er det helt tydeligt, at NDI er en meget specialiseret grossistvirksomhed. Der er ikke kun over en halv million dæk på lager - der er også en stor mængde af dæk i helt specielle størrelser og dimensioner, som jeg ikke har set før. Det var spændende at se, og jeg glæder mig meget til at lære forretningen endnu bedre at kende.

Kvalitet i højsædet

NDI´s administrerende direktør, René Kristensen, ser frem til at begynde samarbejdet med Ronnie Maryon, som ifølge direktøren skal være med til at sikre en endnu højere kvalitet i den service, man tilbyder kunderne samt i den interne drift:

- Jeg er rigtig glad for nu at kunne byde velkommen til Ronnie Maryon, som kommer med en stor erfaring og indsigt i det at drive en grossistforretning. Med hans viden, kompetencer og resultater bag sig passer hans profil perfekt til vores fremadrettede fokus på at sikre kvalitet hele vejen rundt i forretningen internt såvel som eksternt, udtaler René Kristensen.