Lyt til artiklen:

Teleskoplæsser i turbofarmer-serien vises på Agromek

00:00
Hastighed: ???x
01:28

Abonnementsartikel

Oplev den største teleskoplæsser i turbofarmer-serien fra italienske Merlo på Agromek.

Brdr. Holst Sørensen viser den helt store teleskoplæsser i Turbofarmer-serien, TF65.9 frem på Agromek. Det vil efterfølgende være muligt at lave en aftale om demo af teleskoplæsseren i egne omgivelser, skriver Brdr. Holst Sørensen i en pressemeddelelse.

TF65.9 er en kraftig serie af modeller til landbruget, med mulighed for indregistrering som traktor. Sektorer som biogasanlæg, planteavlere og til den tungere industri, på lossepladser, genbrugsstationer og savværker er maskinens størrelse ideel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Teleskoplæsseren har en løftekapacitet på 6,5 tons og en læssehøjde på 8,8 meter. Maskinen er udstyret med en 4-cylindret Fiat Powertrain-FPT Stage V motor med 170 hk med vendbare kølervinger som standard.

TF65.9 kan leveres med CVT-Vario Transmission og CSKabineaffjedring der aktiveres under kørsel og sørger for en blødere og mere behagelig kørsel for maskinfører. Affjedringen reducerer samtidigt støjniveauet i kabinen.

Med 1010 millimeter har TF65.9-serien den største kabine på markedet for teleskoplæssere. Alle HF-modeller fra Merlo er udstyret med autostilling af bom og skovl ved tryk på en knap, skriver Brdr. Holst Sørensen.