Abonnementsartikel
Bredsgaard A/S opruster med tre nyansættelser og sætter samtidig turbo på strategiske udviklingsplaner, som allerede var på tegnebrættet, inden direktør Ivan Tangs pludselige og uventede død i foråret.
Afdøde Ivan Tang var direktøren og ansigtet udadtil, og Bent Hansens domæne var værkstedet og udvikling af maskiner til juletræsbranchen.
På papiret var Bent Hansen ejeren af Bredsgaard A/S.
- Men Ivan følte lige så stort ejerskab, siger Bent Hansen.
De var da også tæt forbundne ud over virksomhedsdriften. Ivan Tang var gift med Pia, som er Bent Hansens søster og samtidig virksomhedens ankermand i bogholderiet.
- Mange troede, at Ivan også var medejer af virksomheden, og derfor var der en del usikkerhed hos nogle kunder, da Ivan døde. Men vi har fra dag ét kunnet køre videre, fortæller Bent Hansen.
Han understreger, at trods det chokerende dødsfald, har det været muligt at drive virksomheden videre i den samme ånd som hidtil. Og det er fortsat ambitionen at give de eksisterende forretningsben 100 procent fokus trods store ambitioner om vækst inden for produktion og salg af maskiner til juletræsbranchen.