Lyt til artiklen:

Debat: Landmanden bombarderes med love og bekendtgørelser

00:00
Hastighed: ???x
02:46

Bæredygtigt Landbrug er stærkt kritisk overfor den ulidelige strøm af ændringer af love og bekendtgørelser, der årligt skyller ind over landbrugserhvervet fra landets lovgivere.

Det stresser både erhvervet og dets rådgivere, når rammevilkårene ustandseligt ændres til det værre - særligt hvis administrative afgørelser ikke kan påklages. Og det skader retssikkerheden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lad os nævne et eksempel:

I de nuværende regler skal en aftale håndhæves gennem et civilt søgsmål (civilretten), men med den nye bemyndigelse i "Forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik" (kaldet CAP-loven) vil aftaler, der indgås frivilligt, blive omfattet af strafferettens former. Det er en væsentlig ændring af håndhævelsesformen fra det civilretlige til det strafferetlige, der begrundes i skønsmæssig fastsat besparelse af det offentliges administrative ressourceforbrug. Et århundredgammelt juridisk princip afskaffes efterhånden i den ene lov efter den anden.

Et tiltag som CAP-lovens håndhævelsesbestemmelser vil derfor kunne have den logiske konsekvens, at lodsejere og andre berørte parter vil være demotiverede til at indgå frivillige aftaler fremadrettet, idet de ved uagtsom overtrædelse af en aftales vilkår - foruden et erstatningsansvar - ligeledes risikerer strafferetlig forfølgelse. Vi kan derfor ikke tilslutte os denne ændring.

I udkast til gødningsanvendelsesbekendtgørelsen vurderer Fødevareministeriet, at det vil være hensigtsmæssigt og stringent at afskære klageadgangen over Miljøstyrelsens og Landbrugsstyrelsens afgørelser, hvilket også underminerer kommunalbestyrelsers afgørelser, idet der herved sker en ensretning med retsstillingen på gødningslovens område. Og sådan er det, når den ene klageadgang efter den anden havner hos en embedsmand, som aldrig selv har prøvet at drive en virksomhed, endsige et landbrug.

Det er også for Folketingets medlemmer vanskeligt at følge med i den store lovstrøm om ofte komplekse emner, der kan have store økonomiske konsekvenser for selvstændige landmænd. Sidstnævnte skal have et stort kendskab til et utal af love og regler, ligesom de pålægges umenneskelige krav til rapportering. Derudover skal marker dyrkes, dyrene passes, og relationer til banker m.v. plejes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bæredygtigt landbrug er tilhængere af en juridisk og fagligt korrekt regulering af landbruget. Det nuværende reguleringscirkus bærer imidlertid præg af, at man går i små sko. Politikerne må spørge sig selv, om de kun ønsker megastore bedrifter i fremtiden, for det er den konsekvens, lovgivningen har.

Derfor bør der tages en alvorlig og generel drøftelse i Folketinget om vigtigheden af årligt - og gerne flere gange årligt - at ændre erhvervenes rammevilkår og dermed arbejdsforholdene for landets selvstændige. Det er på høje tid