Lyt til artiklen:

John Deere på førstepladsen i februar

00:00
Hastighed: ???x
02:07

Der bliver byttet rundt på placeringerne her iden anden måned af 2022, og i februar er det John Deere der kan stå øverst på sejrsskamlen.

I alt blev der sat nummerplader på 123 traktorer over 40 hestekræfter i februar måned, hvilket er 26 traktorer færre end samme periode sidste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

John Deere er registreret for 31 stk indregistreringer, hvilket er nok til førstepladsen, og en markedsandel på cirka 25 procent for februar. I forhold til samme periode sidste år er det fald på cirka 26 procent, for her fik 43 John Deere traktorer nummerplader på.

Andenpladsen i februar indtages af Case IH med 23 indregistreringer, én mere end New Hollands 22 traktorer der giver en tredjeplads.

Fendt ligger på fjerdepladsen med 19 stk, og er faktisk det eneste mærke der har registreret flere traktorer i februar 2022, end samme periode sidste år.

I bunden af listen har der sneget sig en IH ind, hvilket skyldes at statistikken dækker over nyregistreringer, og dermed også hvis der sættes nummerplader på en ældre traktor for første gang. I dette tilfælde er det en IH 453 der har fået nummerplade på for første gang.

rich-media-3
En IH 453 som denne, er også kommet med i statistikken for februar. Foto: Konedata.

Grøn-gul traktor er populær

Splitter man statistikken op i modeller, er den populæreste model i februar også fra de grøn-gule John Deere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er John Deere 6250R der rangerer højest i blandt de populæreste modeller, hvor hele 10 stk fik sat nummerplader på i februar.

rich-media-5
10 stk John Deere 6250R fik nummerplade på i februar, og dermed den mest populære model i februar 2022. Arkivfoto: Morten Damsgaard.

New Holland fører samlet

New Holland beholder samlet set den gule førertrøje, som de iførte sig i januar. År til dato er der sat nummerplader på 56 stk New Holland traktorer, og et forspring ned til John Deeres 44 stk på andenpladsen.

Fendt har en samlet tredjeplads med 42 stk indregistreringer, Case IH fjerdepladsen med 36 stk, og endeligt Claas på femtepladsen med 29 stk.