Lyt til artiklen:

New Holland overtager førertrøjen, igen

00:00
Hastighed: ???x
02:46

Der er igen byttet pladser i toppen af statistikken over flest indregistrerede traktorer over 40 hestekræfter i marts må. New Holland trækker førertrøjen af John Deere, der ellers kunne snuppe den fra New Holland i februar statistikken.

Der er i alt monteret nummerplader på 190 traktorer over 40 hestekræfter i marts måned, hvilket er blot tre stk færre end samme periode sidste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

New Holland har stået for 42 indregistreringer, hvilket svarer til godt 22 procent af markedet i marts måned, og en fremgang på knap 24 procent i forhold til samme periode sidste år.

På andenpladsen har Fendt meldt sin ankomst med 36 indregistreringer, og en markedsandel for marts måned på knap 19 procent. Det er samtidig eb fremgang på hele 63 procent i forhold til samme periode sidste år, hvor 22 Fendt'er fik nummerplader på i marts.

Tredjepladsen går til Case IH med 31 indregistreringer, John Deere er registreret for 28 stk, Valtra med 19 stk, Claas med 12 stk, Massey Ferguson 11, Deutz-Fahr 9 og Kubota med 2 stk.

Samlet føring til New Holland.

Kigger man på tallene samlet for årets første tre måneder, er det også New Holland der kan tage førstepladsen her.

New Holland har i alt i 2022 monteret nummerplader på 98 traktorer, svarende til knap 22 procent markedsandele. Det er samtidig en forøgelse på 40 procent, i forhold til samme periode sidste år, hvor 70 New Holland-traktorer blev indregistreret i perioden 1. januar til 31. marts 2021.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Andenpladsen er overtaget af Fendt, der har indregistreret 78 traktorer i 2022, hvilket giver dem en markedsandel på knap 18 procent.

På en nuværende tredjeplads finder vi sidste års vinder John Deere, der har indregistreret 72 traktorer, mod 110 stk i samme periode sidste år.

Slåskamp om populæreste model.

Hvis man deler statistikken op i modeller, er der slåskamp i toppen om førstepladsen for marts måned.

Her er det Fendt 724 og John Deere 6250R der deler førstepladsen som den populæreste model, med 9 stk indregistreringer hver.

Ikke desto mindre optræder Fendt på hele fire placeringer i top ti over de populæreste modeller i marts måned, ved at besætte 2., 7., og 8. pladsen med henholdsvis 942, 720 og 933.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I årets første tre måneder er det samlet set stadig John Deere 6250R der er den model der er registret flest af, med 24 stk.